Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - VIII. Den russiske Presse. Aviser og Maanedsskrifter. De nulevende ældre og yngre Talenter. Originaler i Videnskab og Literatur. Det russiske Publikum, dets Modtagelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 Indtryk fra
Rusland
end agtet; man véd, det er uden Tro og Love. En
ledende Stilling kan det efter sin Natur ikke indtage,
og dets politiske Indflydelse er lig ’Nul.
Da Suvorin foruden sit Blad har en stor Forlagshandel
i Moskva, er hans literære Indflydelse nødvendigvis
ikke ringe. Mange unge frisindede Forfattere begaar
ogsaa den Svaghed for Honorarets Skyld at sætte
defes Artikler eller Noveller i hans udbredte Blad,
hvor lidet de end deler dets Meninger. Suvorin
skaaner ingen Udgifter til Reklame, og da han i alle
store Byer har Folk i sin Tjeneste, bliver Europa
stadigt gennem Telegrafbureauerne .underrettet om,
hvad Novoje Vremja har sagt om dette eller hint -
en i og for sig saa ligegyldig Ting som Hundenes
Bjæffen eller Vindenes Tuden i Petersborgs Gader -
men som paa Afstand tager sig ud som en Omstændighed
af Vægt. Føljetongen i dette Blad redigeres af en
vis Burénin, der er sin Mester ganske værdig. De
øvrige Medarbejdere anslaar den Tone,, der angives
af Suvorin og ham.
Om en af dem fortalte en fremmed Forfatter, der havde
holdt Foredrag i Petersborg*følgende paalidelige
Anekdote; «B-of skrev mig gentagne Gange til, medens
jeg endnu var i mit Hjemland, sendte mig en Bog,
endte med at stille sig selv og Novoje Vremja til
min Raadighed for det Tilfælde, at jeg vilde besøge
Petersborg. Han søgte mig straks efter min"Ankomst,
indbød mig til sit Hjem, endog med en saadan Iver,
at der efter hans Forsikring hver Dag stod et Kuvert
dækket til mig ved hans Middagsbord. Han gengav
i Bladet mine første Foredrag med Varme efter til
Brug for sine Artikler at have udbedt sig mit eget
Haandskrift. Flere Gange rettede han det Tilbud til
mig at modtage hans. Hustrus Ledsagelse ved Indkøb
i Butiker. Saa indsmigrende hans Væsen var, saa
lidet tiltalende forekom det mig. Jeg holdt mig noget
tilbage, og da jeg endelig en Formiddag efter fornyet
Tilbud betegnede det som umuligt for mig den Dag at
gøre Indkøb i hans Frues Selskab, indrykkede han samme
Aften uden Hensyn til de foregaaende Artikler det
frejdigste Angreb paa mig i sit Blad; han havde længe
tiet og iagttaget, hed det deri, men endelig maatte
saa megen Talentløshed og Indbildskhed straffes;
ja med Fortielse af den ham bekendte Omstændighed,
at jeg havde faaet et af mine Foredrag tilbage fra
Censuren, saa jeg nødtes til at erstatte det med
et andet i Rusland ubekendt, men tidligere holdt,
rettede han en Beskyldning imod mig for over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>