- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
403

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - VIII. Den russiske Presse. Aviser og Maanedsskrifter. De nulevende ældre og yngre Talenter. Originaler i Videnskab og Literatur. Det russiske Publikum, dets Modtagelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indtryk fra Rusland
403

lade Manden piske hemmeligt og uden Vidner. Og nu
skildres hans Sjælstilstand ved denne Opdagelse:
«Aldrig endnu havde han følt en saadan Ærgrelse. Det
forekom ham, som var han kommet i en Fare og som hørte
han en indre Opfordring til ikke at være fejg, men
vise personligt Mod.» Og han raaber med Kommandorøst:
«Lad Posjorov paa Stedet piske - offenligt.» En yndet
Genstand for Saltykovs Satire er Beskyttelses-Væsenet,
der blomstrer i Rusland som ingensteds. Enhver Art
Beskyttelse er her mulig, naar man har Forbindelser
blandt de Foresatte. En Petersborgsk Familie
af mit Bekendtskab, der agtede sig ned til det
sydlige Rusland, fik en hel Jernbanevogn sendt
op fra Arjol og kørte saa fra Petersborg ned for
Døren til sit Landsted. Mig selv er det hændt,
at om Natten paa Banegaarden i Smolénsk en egen
Vogn med opredt Seng blev stillet til min Raadighed
af Stationsforstanderen, som havde faaet en derpaa
lydende Befaling af sin Foresatte, medens Indehaverne
trods min Indsigelse blev kastede ud og anbragte
andensteds. «De skal ikke sætte Dem derimod,» sagde
Stationsforstanderen til mig, «De kan være vis paa, at
der ikke er En af dem, som har betalt sin Billet.» Jeg
forhørte mig derom hos de Udstødte, og det viste sig
at være rigtigt. Saaledes traadte ved denne Lejlighed
den højere Beskyttelse ikke andre Rettigheder for
nær end dem, der var erhvervede ved Beskyttelse af
underordnede Myndigheder. - En anden yndet Genstand
for Angreb hos Sal-tykov er Bestikkelses-Væsenet,
hvis Blomstring hænger sammen med Embedsmændenes
lave aandelige Standpunkt og daarlige Løn. Naar disse
Mænd er dumme og trællesindede, er det mest fordi de
i Reglen maa forfremmes helt nedenfra. De er da tit
Invalider, naar de naaer til Magt og Indflydelse. Som
Talemaaden lyder: «Min Onkel, Generalen, fik
Apopleksi, saa blev han Senator; han mistede Synet,
saa blev han Medlem af Rigens Raad. Faar lian nu
blot et nyt Tilfælde, saa dør han som Minister. >
Bestikkeligheden har naturligvis sin Hovedgrund i, at
Lønningerne er saa lave. Man betragter de Drikkepenge,
som man giver Embedsmændene, omtrent som hos os det
Honorar, hvormed man lønner en Præst, skønt ogsaa han
har Statsløn. Værre er det, at Embedsmændenes Forhold
til Statskassen tit er saa upaalideligt. Deraf det
russiske Ordsprog: «Alle stjæler, undtagen Kristus»
med den bespottelige Tilføjelse: «Og selv han vilde
gøre det, hvis han ikke havde Hænderne naglede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free