Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - VIII. Den russiske Presse. Aviser og Maanedsskrifter. De nulevende ældre og yngre Talenter. Originaler i Videnskab og Literatur. Det russiske Publikum, dets Modtagelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404 Indtryk fra
Rusland
til Korset.» Eller dette Ordsprog: «Vil man snakke
med en Embedsmand, maa man tale Rubel til ham.» Den
ene gode Side har alt dette Væsen, at Embedsmændene
netop paa Grund af deres slappe Sædelighedstilstand
sælger Befolkningen en ellers uopnaaelig Frihed:
Taalsornhed, Straffrihed for Uskyldige og fri
Gennemfart for Mennesker og Bøger. Men det forstaar
sig, at denne Omstændighed gør ikke Forvaltningen
mere beundringsværdig.
Den indbyder naturligt til en skelmsk og spotsk
Behandling som Saltykovs. Sammenligner man Satiren
hos ham med den hos en samtidig polsk Forfatter som
Swientochowski, finder man, at medens Polakkens Spot
næsten altid gaar den katolske Kirke imod og i sin
Virkning paa Mængden svækkes ved det Skin af noget
fædrelandsfjendsk, den herved faar, saa har den
russiske Spot sin hele Braad usløvet, sin Spydsod
hærdet og glødende som den, der stødtes ind i Kæmpens
Øje af Odysseus.
Hermed er vistnok de vigtigste af Bladenes og
Tidsskrifternes Medarbejdere nævnte. Hertil kommer en
hel Række af historiske, kritiske, sprogvidenskabelige
og Menneskets Naturlære behandlende Forfattere -
hvis Kundskaber er ulastelige, hvis Skrivemaade er
en Smule professoragtig og som i Reglen mangler den
tændende Gnist.
Blandt de ovenfor nævnte Historikere, Jurister og
Kritikere ligesom udenfor den nævnte Kres møder den
Fremmede adskillige, af hvem det første Indtryk er
dette: de ligner tyske Lærde, især som disse var for
en Menneskealder siden. De har Grundigheden, Alvoren,
noget af Tungheden. En russisk Sprogmand er vel kun
undtagelsesvis (som Korsj i Moskva) saa sprænglærd
som en tysk, til Gengæld formaar disse Lærde i
Reglen at klæde deres Tanker i en lettere tilgængelig
Form. De har ikke den barnlige Uskyld, der med 70 Aars
Alderen forener røde Kinder og lyseblaa Barneøjne,
som jeg endnu har set det hos den gamle tyske Filolog
Fleischer. Men de har - især Lillerusserne iblandt
dem - dette Brede, Godlidende, som smiler med dybe
Smilehuller i en brun Kind, skelmsk som en klog Kvinde
er skelmsk. De har gennemgaaende den ægte og fine
Dannelses Beskedenhed. Medens Tyskeren, hvad enten han
har højere eller ringere Tanker om sig selv, altid -
og med en vis Ret - gaar ud fra den tyske Videnskabs
afgjorte Overlegenhed, sætter Russeren hyppigt den
Fremmedes Indsigt og Kundskab over sin egen. Jo mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
