Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - IX. Kunsten. Russisk Ejendommelighed og Tilegnelsesevne i Arkitektur og bildende Kunst. Bygningskunstens og den religiøse Billedkunsts Historie. Malerkunstens Udvikling fra Katharina til vore Dage; Brylof, Ivánof, Kramskoj og Rjepin. Skulpturen, Antokolski. Kunstindustrien. Slægtskab mellem Kunstens og Literaturens Udviklingsgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418 Indtryk fra
Rusland
han imidlertid tegnede Alt, hvad han saa, og kopierede
alle Billeder i Kirken, blev han et Par Aar efter
sendt til Voronesj, til den bedste Billedhugger
der, men holdt kun ud hos ham i tre Maaneder, da
han udelukkende blev brugt til at gaa Byærinder og
ikke fik anden Adspredelse * eller Forfriskning
end Prygl. Fra sit sekstende til sit tyvende Aar
flakkede han gennem Rusland paa Kryds og Tvers,
opfriskende Billeder for en Fotograf, der var kommen
gennem Ostrogojsk. Under dette sit Flakkeliv, der
indbragte ham en Løn af halvtredje Rubel om Maaneden,
læste han Alt, hvad han kunde faa fat paa og sværmede
især for Gogol og Lermontov. Endelig betraadte han,
tyve Aar gammel, Petersborgs Gader, og var saa heldig
at finde Optagelse i Akademiet. Han troede at staa
i Kunstens Tempel.
Hans Skuffelse var stor. Undervisningen var
rent forskrækkelig; Tegneklassen gik endda an,
men jo højere Eleven steg,, desto værre blev
Skolen. Intetsomhelst Hensyn blev taget til den unge
Mands Personlighed, og altid de samme bibelske eller
antike Æmner. Det var da netop tyve Aar siden,
at Ivanof i Akademiet havde lidt en lignende
Skuffelse. Men 1858 kom netop dennes Maleri til
Petersborg og Maleren med det. Kramskéj blev stærkt
grebet af det sære Billed; han følte Ideens Genialitet
og beundrede Ansigtsudtrykkenes Sandhed. Han sætter
i sine Breve Johanneshovedet her i Rang med Venus
fra Milo’s og den sixtinske Madonnas, og forarges
over, at Ingen i Petersborg har Blik for Andet end
Tegnefejlene i dette mægtige Maleri.
Kramskoj havde nu sine første Medaljer og manglede
kun ét Aar i at skulle sendes udenlands paa Akademiets
Bekostning, da han med fjorten Kammerater pludseligt
forlod Akademiet^ oprørt over Undervisningen
der. Det er disse femten Mænd, som har frigjort
den russiske Kunst fra de gamle Vaner. Kramskoj
havde giftet sig tidligt, og hans Hus blev denne
Ungdoms Samlingssted. Han selv, der betragtedes sora
Bevægelsens Fører, arbejdede umaadeligt og søgte
enhver Art Kundskab. ’Hans. Tørst efter Indsigt og
Video var saa stærk, at den fik ham til at betragte
enhver Student med Ærefrygt. Hans Simpelhed og
Hjerteosgodhed vandt ham Hjerter.
Paa dette Tidspunkt blev Riepin hans Elev og hurtigt
hans fortrolige Ven. I 1868 sluttede han desuden
Venskab med en Landskabsmaler Vassiliev, der kom til
at udøve en betydelig Indflydelse paa ham. Vassiliev
drev ham til Uafhængighed af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
