Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - I. Herodot og Ovid om Landet og dets Klima. Herodot om Skythernes Sæder og Myter. Lighed mellem en skythisk Myte og en i Bylinerne fortalt. Kolaxais og Mikula. Ovid om Kystlandet ved det sorte Hav og dets Beboere. — Nestors Krønike. Sammenligning mellem Nestors og den islandske Sagas Beretninger. — Skandinaver og Russere. — Slavisk Mytologi. Bylinerne. Sammenligning mellem deres Indhold og gammelnordiske Myter og Sagn. — Sangen om Igor. Karakteristik og Prøver af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Selv om vore Dages Russere ikke nedstammer fra de
Folkeslag, der i Oldtiden beherskede Landene Nord
for det sorte
Hav, saa er de dog deres Arvtagere, og den, hvem det
moderne Rusland fængsler, dvæler gerne ved græske og
romerske Forfatteres Skildringer af Landene og deres
Klima, Meddelelser om Folkene og deres Skikke.
Hvad der har gjort dybest Indtryk paa de klassiske
Forfattere, det er utvivlsomt Kulden, den otte
Maaneders Vinter, som Herodot beskriver (IV 28) og
som følges af en kølig og regnfuld Sommer. At hele
Havarme og brede Floder fryser til, saa man kan køre
og ride over Isen, er dem et skrækkeligt Under. Man
læse Skildringen hos Ovid: «Mod Kulden værger man
sig ved Skind og syede Benklæder, og af den hele
Skikkelse er kun Ansigtet at se. Ofte rasler Haaret
af den Is, der hænger deri, og Skægget skinner af den
Rim, der bedækker det. Vinen bevarer Dunkens Form,
naar man slaar Dunken i Stykker, og man øser den
ikke, men udstykker den. Hvorfor skulde jeg tale om,
at alle Bække stivner i Kulden, og at man af Søen
udgraver Vand, som man kan brække i Stykker. Selv
Ister (Donau), der ikke er mindre bred end Nilen,
og som gennem mange Mundinger blander sine Vande
med Havet, fryser, naar Vindene hærder dens Bølger,
og sniger sig ud i Søen under et Isdække. Hvor før
Skibene gik. der gaar man nu tilfods; Hestehoven
stamper paa den frosne Flade, og over disse nye Broer
oven over de glidende Bølger drager de Sarmatiske
Okser barbariske Vogne. Man tror mig vel neppe, men
da jeg ingen Fordel vilde have af at tale Usandhed,
bør jeg finde Tiltro: jeg har set det umaadelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
