Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - I. Herodot og Ovid om Landet og dets Klima. Herodot om Skythernes Sæder og Myter. Lighed mellem en skythisk Myte og en i Bylinerne fortalt. Kolaxais og Mikula. Ovid om Kystlandet ved det sorte Hav og dets Beboere. — Nestors Krønike. Sammenligning mellem Nestors og den islandske Sagas Beretninger. — Skandinaver og Russere. — Slavisk Mytologi. Bylinerne. Sammenligning mellem deres Indhold og gammelnordiske Myter og Sagn. — Sangen om Igor. Karakteristik og Prøver af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 Indtryk fra
Rusland
sorte Hav stivnet til Is, der som en glat Skal laa
over de ubevægelige Vande. Og jeg har ikke blot set
det, jeg har betraadt den haarde Havflade, og tørskoet
gled jeg hen over H avet» (Tristia IIIio).
Saa har dernæst Træiøsheden I disse Strækninger gjort
et dybt Indtryk paa dem, der fra Grækenland og Italien
kom herop. Om Sarmaternes Land siger Herodot, at det
er aldeles blottet baade for dyrkede og vilde Træer;
om Skytherne fortæller han, hvorledes de af Mangel paa
Brænde koger Offerdyrenes Kød i disses egne Maver ved
Ild, som er gjort paa selve Dyrenes Knokler (IVai,
ei). Ogsaa Ovid vender atter og atter tilbage til
Egnens sørgelige Mangel paa Vegetation: Intet Træ,
ingen Vinstok i det Getiske Land. En sjælden Gang paa
den aabne Mark en Busk, som endda ikke ret vil trives
(Tristia III12, Ex Ponto Uh og 7).
Som bekendt var i Oldtiden alle Folkeslagene
paa de Sletter, der er blevne til Rusland,
sammenblandede under Navnene Sky-ther. Sarmater,
Geter og nogle andre. Det er umuligt nutildags at
afgøre, hvorvidt de er Forfædre til Slaverne. Men at
disse overhovedet har havt Forfædre iblandt dem, er
sandsynligt af de Knoklers Beskaffenhed, som man har
fundet i de gamle Gravhøje (Kurganer) i det sydlige
Skythien*). Allerede enkelte Steder hos Herodot
henleder Ens Tanke derpaa. Saaledes det Sted (IV 75),
hvor han om Skytherne fortæller, at de aldrig tvætter
Legemet i Vand, men i Stedet derfor bruger Dampbade
(Smlgn. Nestors Krønike V). Men langt mærkværdigere
er dog det Kapitel hos Herodot (IV 5), hvor han taler
om deres Myter. Hvor er ikke det allerede slavisk,
at deres Stamfader skal være en Søn af den øverste
Gud, som han har med en Datter af Floden Borysthenes
(Dnjepr). Allerede her altsaa den Personliggørelse
af Floderne, som er saa hyppig i de oldslaviske
Heltesange. Men end mere overrasker dog Ligheden
mellem Myten om hin Kola-xais, Stamfaderens yngste
Søn, Plovjernsfyrsten, og Bylinernes (Heltedigtenes)
Mikula, Bondesønnen. Herodot fortæller, at medens
Kola-xais og hans Brødre regerede, faldt en Plov,
et Aag, en Okse og en Skaal, altsammen af Guld, ned
i Skythien fra Himlen. Da de ældste Brødre en efter
den anden nærmede sig, blev de brændte af Guldet
eller tilbagedrevne af det luende Guld.
s) Elisée Reclus: Géographie universelle V, 299.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
