Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - I. Herodot og Ovid om Landet og dets Klima. Herodot om Skythernes Sæder og Myter. Lighed mellem en skythisk Myte og en i Bylinerne fortalt. Kolaxais og Mikula. Ovid om Kystlandet ved det sorte Hav og dets Beboere. — Nestors Krønike. Sammenligning mellem Nestors og den islandske Sagas Beretninger. — Skandinaver og Russere. — Slavisk Mytologi. Bylinerne. Sammenligning mellem deres Indhold og gammelnordiske Myter og Sagn. — Sangen om Igor. Karakteristik og Prøver af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
som nutildags ligger ved Ruslands Sydvestgrænse,
i Oldtiden var beboede og beskafne.
Stakkels Ovid! Den Kundskab, vi nu indvinder, er
købt med den Ulykke, der rammede ham, en Ulykke
saa dyb og fuldstændig, at det er ubegribeligt,
man nogensinde har kunnet tale om hans Klager i en
henkastende Tone. Ingen Mand i den romerske Literatur
har et ejendommeligere og kækkere Talent, og ingen
har en grusommere Skæbne ramt. Det er saa længe før
det russiske Riges Dage en formelig Landsforvisning
til Sibirien paa Livstid. Den lovløse Dom rammer ham,
Roms fineste, sanseligste, mest forkælede Digternatur,
river ham, allerede aldrende, ud af hans Hjemlivs
Lykke, bort fra en Hustru, han elsker med den
inderligste Ømhed efter to Gange at have været
ulykkeligt gift, bort fra Venners og Beundreres
Kres, bort fra Verdensstaden, som var hans Alt, fra
Fædrelandet, ja fra Civilisationen, og fører ham over
Sø og salten Vove til den da kendte Verdens Ende. Man
landsætter ham ensom paa et Sted, hvor Luften er ham
en Lidelse, hvor han hverken kan taale Drikkevandet
eller Kosten, ikke beskytte sig tilstrækkeligt mod
Klimatet, ikke finde en Læge, naar han er syg, eller
et eneste Menneske, med hvem han kan udveksle Tanker,
naar han er rask, hvor Faa forstaar Græsk og Ingen
Latin, hvor han maa leve i evig Frygt for Overfald
af fjendtlige Stammer, der omsværmer Byen og tit nok
bryder ind, og i stadig Uro for Overfald af Borgens
Besætning, der er lidet mindre barbarisk, hvor han
endelig ikke kan gaa en Gang udenfor Stadens snevre
Volde eller eje blot den mindste Stump Have, som han
saa bittert savner, fordi der i Byen ingen Haver er,
og al personlig Sikkerhed er forbi udenfor, saa Landet
milevidt ligger uopdyrket. Naar Vægterne fra Taarnet
giver Allarmsignal, griber selv han, den forfinede
Fremmede, til Vaaben. Kystlandet er beboet af en
Blandingsbefolk-ning af Græker og Geter; de sidste
er i Flertal, og selv de, der taler Græsk, har getisk
Udtale deraf. Gennem Gaderne rider skindklædte getiske
og Sarmatiske Ryttere i side Benklæder skarevis med
langt Skæg og Haar, der hænger dem ned over Ansigtet,
Kniven løst i Skeden, Buen i Haand og Koggeret med
de forgiftede Pile raslende paa Ryggen. Ogsaa de
fjendtlige Geter bruger kun Pile, som de har dyppet
i Gift; de lever kun af Rov, kommer paa deres Heste
farende med Stormens Hast, lidet skræmmede af Byens
tarvelige Mure, og mangen en Gang flyver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
