Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - I. Herodot og Ovid om Landet og dets Klima. Herodot om Skythernes Sæder og Myter. Lighed mellem en skythisk Myte og en i Bylinerne fortalt. Kolaxais og Mikula. Ovid om Kystlandet ved det sorte Hav og dets Beboere. — Nestors Krønike. Sammenligning mellem Nestors og den islandske Sagas Beretninger. — Skandinaver og Russere. — Slavisk Mytologi. Bylinerne. Sammenligning mellem deres Indhold og gammelnordiske Myter og Sagn. — Sangen om Igor. Karakteristik og Prøver af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
427
Men da den yngste kom til, sluktes det, hvorfor
de overdrog ham det hele Rige. Ogsaa Mikula,
Landsbybarnet, Agerdyrker-Helten, har en underfuld
Plov. Da Volga, den tapre Kriger, med sin Hird rider
fra Sted til Sted for at kræve Skat af de slaviske
Byer, hører han pludseligt ude paa Landet Lyden
af en Plov. Han hører Træværket knage, Plovjernet
skure mod Stenene. Volga og hans Mænd tager da
Retning henimod Plovmanden, men rider en hel Dag
uden at opdage noget. Dog stadigt klinger i deres
Øren Lyden af den fantastiske Plov og Staalets Stød
mod Stenene i Furen. Volga rider endnu en Dag uden
at opdage Nogen. Som Oreste Miller har bemærket,
udvider Billedet sig ved dette Træk saaledes, at det
antager uhyre Forhold. Det bliver som en digterisk
Fremstilling af den grænseløse Slette, hvoraf det
russiske Land bestaar. Agerdyrkeren drager sin Fure
i denne Slette med en saa vidunderlig Kraft, at man
i ham kun kan se en guddommelig Arbejder, Udtryk for
og Beskytter af russisk Agerdyrkning.
Først den tredje Dags Morgen indhenter
Volga Landboeren, der med sin vældige Plov
gennempløjer Jorden, opriver Trærødder og løsriver
Klippestykker. Han hilser paa ham og lykønsker
ham. Mikula fortæller til Gengæld, hvorledes han en
Dag, da Folk fra Nabobyen kom til ham og afæskede
ham Afgift, gav dem alle tilsammen Afgift med
sin Stok. Volga opfordrer ham da til at indtræde
i hans Hird (Hof, Drusjina\ Mikula sam-tykker paa
den Betingelse, at en af Volgas Mænd trækker hans
Plovjern op af Furen og kaster det ind i en Busk. Men
end ikke fem, end ikke ti af hans tapre Mænd formaar
at rokke Ploven af Stedet. Da nærmer Mikula sig alene,
og med én Haand griber han Ploven og slynger den op
i Skyerne, hvorfra den falder ned i en Busk*).
Som man ser, er Ploven ogsaa her himmelfalden. Stadigt
paany, som Granskningen af Folkeslagenes Fortid
skrider frem, har de Lærde Anledning til at beundre
den gamle Herodots samvittighedsfulde Paalidelighed.
At læse Ovid efter Herodot er at hensættes femhundred
Aar frem i Tiden og fra én Verden til en anden. Men
den over-civiliserede Romers Klagedigte og Breve fra
Pontus er dog en af vore ældste Kilder til Kundskab
om, hvorledes de Strækninger,
*\
A. Rambaud: La Russie épique. S. 39.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
