Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - I. Herodot og Ovid om Landet og dets Klima. Herodot om Skythernes Sæder og Myter. Lighed mellem en skythisk Myte og en i Bylinerne fortalt. Kolaxais og Mikula. Ovid om Kystlandet ved det sorte Hav og dets Beboere. — Nestors Krønike. Sammenligning mellem Nestors og den islandske Sagas Beretninger. — Skandinaver og Russere. — Slavisk Mytologi. Bylinerne. Sammenligning mellem deres Indhold og gammelnordiske Myter og Sagn. — Sangen om Igor. Karakteristik og Prøver af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
437
Ejendommeligt russisk er det nu, at før denne store
Krigs-tielt drager ud i den vide Verden, aflægger
han det Løfte, at han aldrig vil besudle sine Hænder
med Blod. De faa Træk af Vildhed, der forekommer
i hans Historie, er øjensynligt mytiske Elementer,
som hvor han dræber Røveren Solovei og senere den
forfærdelige Amazone eller Polenitsa, der tilsidst
viser sig at være shans Datter, begge ved at rive
dem i smaa Stykker og udbrede disse paa Jorden for
at frugtbargøre den. Ellers udøver han alle sine
Bedrifter med største Sindsro, og naar han ringeagter
Faren, ynder han at spøge i spotske Vittigheder ganske
paa den russiske Bondes Manér. Som en brav Bondesøn
begynder han med at hjælpe sine gamle Forældre;
allevegne tvinger han som ved Vladimirs Bord de
Fornemme til at vige Pladsen for de Ringe. Sorn en
ægte Musjik drikker han undertiden vel stærkt og
sover vel dybt Rusen ud; men han er til Yderlighed
frimodig overfor sin Fyrste, og da denne har taget
ham det ilde op og har straffet ham grusomt derfor,
er han rede til at glemme Forurettelsen, saasnart han
hører, det gælder de Forsvarsløses Sag. Han praler
aldrig af sine Sejre, ønsker at hans Hæder maa falde
tilbage paa Rusland, og i sin Sky for at faa blodige
Hænder skaaner han sine Fjender, hvor han kan, og
frigiver Fangne.
Et meget mærkværdigt Træk af russisk Indbildningskraft
er dette, at en bekendt Bylin med Titlen Hvorfor
der ikke mere gives Helte i det hellige Rusland for
at forøge Indtrykket af den Magt, der er i denne
Nationalhelt, lader Ilia fra Murorn være stærkere
end Skæbnen selv, som dette Folk eller saa taaligt
underkaster sig, og som betvinger alle de øvrige
Helte.
Ilia var bleven fulde 350 Aar gammel, rnen hans
Kræfter mere usvækkede end Stærkodders som Olding,
da han en Dag paa sit Ridt gennem en Skovegn paa en
Klippe læste den Indskrift: «Drager man til Højre,
bliver man rig; drager man ad Midtervejen, bliver
man gift; drager man til Venstre, bliver man dræbt.»
Den gamle Kosak, som han her kaldes, tænker efter
og finder, at det hverken passer for hans Alder nu
at søge Rigdom eller Giftermaal. Det er sømmeligere
for ham at ride ad den Vej, ad hvilken man finder
Døden. Efter et kortvarigt Ridt støder han paa en
Røverbande, men splitter den ad, vender tilbage og
skriver paa Klippen: «Jeg er redet til Venstre og
blev ikke dræbt.» Ad Midtervejen kommer han saa til
et prægtigt Slot. En blændende dejlig Kongedatter
beværter ham først, op-
G. Brandes: Samlede Skrifter. X.
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
