Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - I. Herodot og Ovid om Landet og dets Klima. Herodot om Skythernes Sæder og Myter. Lighed mellem en skythisk Myte og en i Bylinerne fortalt. Kolaxais og Mikula. Ovid om Kystlandet ved det sorte Hav og dets Beboere. — Nestors Krønike. Sammenligning mellem Nestors og den islandske Sagas Beretninger. — Skandinaver og Russere. — Slavisk Mytologi. Bylinerne. Sammenligning mellem deres Indhold og gammelnordiske Myter og Sagn. — Sangen om Igor. Karakteristik og Prøver af den - II. Den russiske Nationalliteratur. Lillerussiske og storrussiske Folkeviser. Deres Ejendommeligheder. Russisk Kærlighed. — Lomonossov, Grundlæggeren af den moderne Literatur. Hvorvidt han er typisk Russer. — Dersjavin og Klassicismen. — Holbergs Indflydelse paa det russiske Teater. — Sjukovski og Romantiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
448
Fyrste. Blomsterne visner, hen tærede af Sorg;
af Kummer nejer Træet sin Krone mod Jorden! -*)
Man vil af disse Prøver kunne danne sig en
Forestilling om det russiske Heltedigts Stil og
Tone. Man ser, den er meget forskellig fra den i
de heroiske Edda-Digte. Dette skrevne Epos staar
i russisk Literatur alene. Det adskiller sig fra
Bylinerne af Kiev-Kresen ved sit rent historiske
Væsen, idet ingen af dets Hovedpersoner er Halvguder,
men alle de optrædende Helte er Mennesker, som sejrer
eller lider paa rent menneskelig Maade. Dette Epos
er dernæst ejendommeligt ved sit aristokratiske
Kulturpræg, idet det øjensynligt er digtet med det
Formaal for Øje, som de gamle nordiske Draper, at
synges for en fyrstelig Hird. Det forherliger derfor
ikke det brede Folk i en folkelig Helteskikkelse,
men besynger Høvdinge og Hærførere som de ledende
Mænd. Saa fædrelandskærligt Digtet end er, saa er
det dog nøjere bestemt besjælet af Fyrstevældens og
den højeste Dannelses Fædrelandssind.
II
Den russiske Nationalliteratur stammer som den
danske fra det attende Aarhundrede, er endda lidt
yngre. Den grundlægges af Lomonossov en tredive Aar
efter at Holberg har grundlagt vor. Men imellem den
i Kirkeslavisk forfattede Oldtidsliteratur med de
Byliner, der stammer fra Tiden før Tatarherredømmet,
og den moderne russiske Bogverden ligger Folkevisen,
den korte lyriske Digtning, lillerussisk som
storrussisk, rig og tiltrækkende ved sin Ømhed og
sit Vemod.
Lillerussiske og storrussiske Folkeviser, digtede
hver i sin Mundart, sungne af stærkt forskellige
Befolkninger, tilhører i Grunden to forskellige
Literaturer, af hvilke den ene i den nyere Tid ved
despotiske Magtbud er bleven undertrykt; men trods
Forskellighederne frembyder de to Grupper saa mange
Lighedspunkter, at de stemmer Sindet paa beslægtet
Maade.
*) Wenceslaw Hanka: Igor Swatslawitsch. Prag 1821
(Tekst, bøhmisk og tysk Oversættelse). Wolfsohn: Die
schonwissenschåftliche Litteratur der Russen. Leipzig
1843, S. 182-226 (den bedste Oversættelse), Rambaud:
Anf. Værk, S. 195-223.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
