Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - II. Den russiske Nationalliteratur. Lillerussiske og storrussiske Folkeviser. Deres Ejendommeligheder. Russisk Kærlighed. — Lomonossov, Grundlæggeren af den moderne Literatur. Hvorvidt han er typisk Russer. — Dersjavin og Klassicismen. — Holbergs Indflydelse paa det russiske Teater. — Sjukovski og Romantiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450 Indtryk fra
Rusland
Russisk, derimod de rent videnskabelige, som desuden
paa Russisk ikke vilde have fundet nogen Læsekreds,
blev udgivne paa Tysk eller Fransk. Men naturligvis
kunde dette Forhold, naar først Nationalfølelsen
voksede sig stærk, ikke vedblive i Længden.
I 1741 havde Elisabeth ved Hjælp af det indfødte
Adels-parti styrtet det Styre, som Munnich,
Ostermann og nogle andre tyskfødte Adelsmænd
under Anna Lvovna havde ført for den mindreaarige
Ivan VI. Hun havde forvist Munnich og Ostermann,
«Tapperhed og Visdom* fra sit Rige, og hyldedes nu
overalt som den Personlighed, der skulde hidføre
en ny reformatorisk Tidsalder i Rusland, kun med
Bevægelse i modsat Retning af den, som skyldtes
hendes store Fader. Peters sanselige Drifter havde
hun arvet, men intet af hans Geni. Imidlertid
blot det, at hun drømte om at gøre Moskva paany
til Rigets Hovedstad, kun havde indfødte Russere
omkring sig og stadigt optraadte som Beskytterinde
af den længe tilbagetrængle rettroende Gejstlighed,
var nok til, at hun almindeligt blev betragtet som
Folkets Forløserinde fra det vesteuropæiske Tryk,
og særligt af Lomonossov, hvis Lyrik næsten ikke har
anden Genstand end hende, blev fejret som «den Astræa,
der havde tilbageført en Guldalder*, «den Moses, der
havde ført Rusland ud af den ægyptiske Trældoms Mørke*
osv.: under hendes Ledelse skulde Rusland bevise, at
det uden fremmede Lærere var i Stand til at frembringe
^dybsindige Piatoner og aandsmægtige Newtoner* - en
Talemaade, der klinger underligt i Lomonossovs Mund,
som selv havde gaaet saa grundigt i Skole udenlands,
og som uden de Lærde i Marburg og Freiberg aldrig var
naaet i Højde med Europas Aandskultur paa hans Tid.
Hans almindelige Begejstring for Videnskaben er
hævet over al Tvivl, men paa det historiske og
sproglige Omraade gav den indtil Blindhed hidsige
Nationalfølelse ham forud Resultaterne i Hænde. I sine
Kampe mod Muller og Schlozer paastaar han f. Eks.,
at de kun har afledet det russiske Ord Kniaz (Fyrste)
af det tyske Ord Knecht for at nedværdige det russiske
Folk og stemple det som en Nation af Trælle. (Kniaz
synes beslægtet ikke blot med Knecht, men med det
engelske Knight, Ridder, og andre Benævnelser
paa højst reputerlige Stænder. Dog er Anatole
Leroy-Beaulieus Jævnførelse af Kniaz med King, Konge
i La Russie I, 214, sikkert vildledende). - En Tale af
Muller, der skulde holdes ,paa Kejserindens Navnedag,
Om den russiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
