Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - II. Den russiske Nationalliteratur. Lillerussiske og storrussiske Folkeviser. Deres Ejendommeligheder. Russisk Kærlighed. — Lomonossov, Grundlæggeren af den moderne Literatur. Hvorvidt han er typisk Russer. — Dersjavin og Klassicismen. — Holbergs Indflydelse paa det russiske Teater. — Sjukovski og Romantiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
453
maatte fra 1762 af tilbringe tolv haarde Aar som
Gardesoldat. Den Dag, da Katharina besteg Tronen,
stod han som nittenaarig Soldat paa Vagt ved
Vinterpaladset. Ingen kunde da ane, at hans Navn i
Fremtiden vilde nævnes sammen med hendes.
I 1773 deltog han i Kampene mod Pugatsjev ved
Volga, som han senere forsøgte at skildre poetisk;
1777 lod han sin første Digtsamling trykke, der
bl. A. indeholder en Række Oversættelser af Frederik
den Stores Digte. Han flk en civil Ansættelse,
drog ved sin bekendte (hos Wolfsohn oversatte)
Ode til Feliza, Kirgis-Kaissakern.es Czareona
(o*. Katharina) Kejserindens Opmærksomhed paa sig,
fik en Snustobaksdaase med Dukater for sit Digt
og det ene betydelige Embede efter det andet, da
han paa Grund af sit hidsige, opfarende Sindelag,
der var underligt forenet med det mest skolerette
Pedanteri, i Almindelighed hurtigt maatte forlade sine
Poster. Hans Ode i Anledning af Izmails Indtagelse
ved Storm begejstrede Katharina paany, netop som
hans Sager stod slet. Han blev 1791 udnævnt til
Kejserindens Kabinetssekretær, men kedede hende i
denne Egenskab overmaade. Under Paul blev han ledende
Embedsmand i Rigsraadets Gancelli, under Alexander
I Justitsminister, uden i noget af disse Embeder
at gøre Nytte. Fra det første maatte han fjernes
paa Grund af sit «tøjlesløse Sprog*, i det andet
viste han sig yderligt friheds-fjendsk og satte sig
bl. A. med Hænder og Fødder mod den allerede dengang
fremsatte Plan til Ophævelse af Livegenskabet. Der
er et og andet Træk hos Dersjavin som Embedsmand:
Uelskværdigheden og Pedanteriet i Forening med den
strenge Samvittighedsfuldhed, der minder en Dansk om
Schack Staffeldt.
Den Del af hans Liv, som falder i det nittende
Aarhundrede, tilbragte han næsten helt som Privatmand,
omgivet af det opvoksende literære Slægtleds Beundring
og Pietet. Hans Skikkelse indgød Ærefrygt, hans Blik
var ildfuldt og hans Ansigtsudtryk mildt. Da han et
Aar før sin Død overværede Afgangseksamen ved den
lærde Skole i Gzarskoje-Sjelo, fremsagde en Elev et
af Ynglingen selv forfattet Digt. Denne Elev var
Alexander Pusjkin, og hans Vers gjorde et saadant
Indtryk paa den gamle Digter, at han efter at have
hørt dera, udbrød: «Min Tid er forbi - I faar nu en
anden Dersjavin.» Pusjkin mindes i sin Jevgeni Onjægin
(Villa) rørt hine signende Ord, som hans Forgænger
i Digtekunsten gav ham med paa Vejen.
G. Brandes: Samlede Skrifter. X.
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
