Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - III. Pusjkin. Poesiens Frigørelse. Hans Levned og Digtning. Pusjkin og Byron. — Lermontov. Hans Liv og Karakter. Hans Digtning og Pusjkins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
461
sig selv under Navnet TsjarskL Han vilde som Byron
paa ingen Maade anses for Digter «nf Fag», talte
yderst nødigt om Literatur, derimod yderst gerne
om Heste, Spil og Mad, «skønt han ikke kunde kende
Bjergracen fra den arabiske, aldrig huskede Trumferne,
og hemmeligt foretrak stegte Kartofler for det franske
Køkkens samtlige Opfindelser^.
Trods alle Adspredelser udgav han 1820 sin første
Digtning Ruslån og Ljadmila, der gjorde overordenlig
Opsigt, hvorvel dette Æventyr paa Vers, der grunder
i et russisk Sagn, minder om Ariosto, om Wieland,
om Sjukovski og ikke har anden Særegenhed end den,
som beror paa en stor Fortællerkunst og en omhyggelig
Komposition. Digtet gjaldt for ren Romantik, det
fængslede ved en vis Skalkagtighcd i Tonen og en
kraftig Sanse-selighed i Farven, men var iøvrigt ikke
baaret af nogen Sjælegranskning.
Paa dette Tidspunkt faldt Pusjkin første
Gang i Unaade. Han havde som Yngling været en
politisk-digterisk Oprørsmand. En Ode af ham Til
Dolken blev sunget i alle Ruslands Garnisonsbyer,
dog rimeligvis uden at man kendte Forfatterens
Na^n. Han afskyede det Tvangsherredømme, hvorunder
man i Slutningen af Alexander Fs Regering led, hadede
den taabelige Censur, som da undertrykte Poesien,
og det raa Politistyre, til hvis Vilkaarlighed
Ungdommen saa sin Velfærd overladt, og vittig,
som han var og bidende spotsk, gennemborede han de
herskende Personligheder og Tilstande med Fyndsprog,
der løb Landet rundt. I 1820 anklagede Petersborgs
Generalguvernør ham hos Kejseren for en Ode til
Friheden, men Alexander læste den uden Harme og
forlangte af den unge Digter blot at faa alle hans
Haandskrifter sig forelagte. Uheldigvis var deriblandt
et Spotte-digt over Kejserens Yndling Araktsjejev,
og harmfuld over denne Haan mod en Mand, han viste
udmærket Tillid, forviste Alexander Synderen først
til Sibirien, saa paa Fleres Forbøn til Kisjenev i
Sydrusland som Kollegiesekretær hos Generalguvernøren
der. Under dette Ophold fik Pusjkin efter en Sygdom
Orlov til at se Kaukasus og Krim, hvis Naturskønheder
gjorde et Indtryk paa ham, der sætter Tidsskel i
hans Poesi. I Kaukasus lærte han Byrons Digtninge
at kende og Indtrykket af Byron smeltede i hans
ungdommelige Sind sammen rned Indtrykket af Kaukasus,
uudsletteligt som det, og dybere gaaende. I Kisjenev
og Odessa forargede han ved sit vilde Liv og sine
Byronske Lader,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
