Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - III. Pusjkin. Poesiens Frigørelse. Hans Levned og Digtning. Pusjkin og Byron. — Lermontov. Hans Liv og Karakter. Hans Digtning og Pusjkins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462 Indtryk fra
Rusland
var derfor allerede ilde anskrevet hos sine
Foresatte, da et Privatbrev fra ham til Petersborg
blev opsnappet, som handlede om en ung Englænder,
en Ven af Shelley, hvem lian havde lært at kende,
og hvori han tog Shelleys saakaldte Ateisme i
Forsvar. Følgen var en ny Forvisning. Pusjkin fik
Befaling til under Politiets Opsyn at opholde sig
paa sit Gods Michailovskoje i Guvernementet Pskov.
Som bekendt frelste den seksaarige Forvisning fra
Petersborg Pusjkins Liv. Han vilde uden al Tvivl
have deltaget i December-opstanden 1825 ved Nikolajs
Tronbestigelse, ifald han havde været paa Stedet. Da
han efter Revolutionens frygtelige Udfald og hans
nærmeste Venners Tilintetgørelse besluttede sig til
i et Bønskrift at anmode Kejseren om Ophævelse af
sin Forvisning, fornedrede han sig dog ikke mere,
end at han paa Kejserens ligefremme Spørgsmaal
tilstod, at hans Medfølelse den 25. December havde
været paa Oprørernes Side. Blandt de faa Punkter
af den russiske Literaturs Historie, der er blevne
Almenejendom, er Digterens Løfte til Kejseren om
fremtidig Fyrstetroskab, den Omfavnelse, hvormed
Nikolaj besvarede Løftet og hans Tilsagn til
Pusjkin om at ville beskytte hara mod Censurens
Dumheder og Plagerier ved for Fremtiden selv at
være hans Censor. Pusjkin, som stod foran Valget
mellem Forsoning med Kejseren og hans Styre eller
livsvarig Forfølgelse og Forvisning, havde ikke
den Karakterstyrke, der vilde have umuliggjort ham
Overenskomsten,
Snart var hans Stilling i den fornemme Verden som
i den literære sikret. Kejseren gav ham en Aarpenge
af 6000 Rubler mod Forpligtelsen (som Digteren tog
sig let) til at skrive Peter den Stores Historie, og
udnævnte ham samtidigt til kejserlig Kammerjunker,
lidet anende til hvilken Ærgrelse for Poeten, der
fandt Titlen komisk og nedværdigende for en Mand
af hans Betydning og Ry. Han deltog nu paany med
Fyrighed i det fornemme Selskabs Petersborger Liv,
men skammede sig i Grunden hemmeligt og pinligt over
den Hofgunst, han nød, medens hans Ungdomsvenner
forsmægtede i Fæstningskældere og sibiriske Miner
eller levede som Landflygtige i fremmede Hovedstæder.
Han bedøvede denne Stemning ved at ty
ind i den hos fremragende Russere ikke sjældne
Følelse af Stolthed over Ruslands Omfang og dets
Styrke som Krigsmagt; den fordums Radi kale nød
Forestillingen om Ruslands Evne til at slaa
enhver Modstand ned, den komme nu fra de
af Selvstændighedstrang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
