Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - III. Pusjkin. Poesiens Frigørelse. Hans Levned og Digtning. Pusjkin og Byron. — Lermontov. Hans Liv og Karakter. Hans Digtning og Pusjkins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
465
Folkeudgaven har ingen, og i Bodenstedts Oversætteis
fra 1855 er Balladerne udenvidere betegnede som
Pusjkins.
Selvfølgelig bryder lige fuldt i de ypperste af
disse metriske Værker og end mere i Prosanovellerne,
i hvilke Puskjin overtog og udviklede den af den
betydelige Historiker Karamsin skabte russiske
Kunstprosa, en stærk Selvstændighed igennem. Hvor
Pusjkin naaer højest, der har han i paafaldende Grad
den store Kunstners Særkende, selv syg at frembringe
sundt. Kuntneren er i Reglen en outlaw, en levende
Uregelmæssighed, et Uhr, der snart gaar for hurtigt,
snart for langsomt - selv Shakespeare og Moliére var
uregelret anlagte - men hans overraskende Evne er
da den, at Værket, han frembringer, bliver sundt,
lovbundet, et Uhr, der viser rigtigt. Saaledes er
det med Pusjkin. Som Menneske var han kun i altfor
høj Grad et Petersborger-Givilisationens Barn,
et Offer for Salondannelse og en Modens Slave;
som Digter betegner han, jo mere han udvikler sig,
stedse tydeligere den begyndende slaviske Modstand mod
Petersborg og det Had til al Salondannelse ligesom til
Modens vanvittige Herredømme, som er Grundlidenskaben
i Jevgeni Onjægin og som faar sit skarpeste Udtryk
der, da Onjægin dræber sin bedste Ven, den unge Lenski
i en af Samfundsvedtægten fordret Duel.
Som Aand staar Pusjkin langt tilbage for Byron,
hos hvem ingen Livstræthed angreb den luende
Frihedsbegejstring, der var hans Liv og, førte ham
i Døden, medens Pusjkins ungdommelige Frihedstro
ved Mandsalderens Indtræden slog om i raat
Fædrelanderi. Men han overgaar Byron i sin Evne
til at tegne Skikkelser. ’Hans smukke historiske
Fortælling Kaptajnens Datter (to Gange oversat paa
Dansk) er Forløber for GogoFs Taras Bulba, og hans
fine Noveller bryder Banen for det følgende Slægtleds
Virkelighedsgengivelser i den af en russisk Kritiker
saakaldte ^følsomt naturalistiske Stib.
Hvor langt nærniere staar ikke Pusjkins Efterfølger
Michail Jurjevitsj Lermontov mit Hjerte! Hvor meget
dybere indtrængende virker han ikke paa et modtageligt
Sind! Aldrig glemmer jeg det Indtryk, hans For Tids
Helt i Marmiers franske Oversættelse gjorde paa mig
som syttenaarig. Det var Byronismen i dens stærkeste,
fineste Kraftuddrag, Storhed i dette Kaukasus, til
hvilket Lermontov atter og atter forvistes, Storhed i
Naturen, Storhed og Kulde i Heltens Sjæl. Det var den
nye Tids Prometheus, lænket til Kaukasusklippen. Det
var Mod, Prunkløshed, Nydel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
