- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
470

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - III. Pusjkin. Poesiens Frigørelse. Hans Levned og Digtning. Pusjkin og Byron. — Lermontov. Hans Liv og Karakter. Hans Digtning og Pusjkins

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

470 Indtryk fra
Rusland

Officererne førte i Pjatigorsk, en livlig Kur til alle
smukke Kvinder. Saaledes mødtes Vennerne i Kurmageri
til General Versilens skønne Datter Emilia. I dennes
Nærværelse fremkom saa Lermontov en Aften paany med en
saa blodig Spydighed til Mar-tinov, at en Udfordring
blev Følgen. Martinov var uøvet, Lermontov en Mester
i Brugen af Skydevaaben. I sit Overmod spiste han
Kirsebær under Duellen, medens Martinov stod stille
paa den ham anviste Plads. Til sin Sekundant havde han
sagt, at han følte sig for skyldig overfor Martinov
til at ville fyre paa ham. Ved et usaligt Tilfælde
ramte Martinovs Kugle ham i Hjertet og dræbte ham
i samme Øjeblik. Det var den 27de Juli 1841. Et
Mindesmærke for ham blev rejst i Pjatigorsk, i hvis
Nærhed han faldt.*)

En Dæmon var der i ham, en Herskeraand, hed og kold,
god og grum, vild og øm; elskende Uafhængighed indtil
Trods mod Alt over ham og indtil Løsrivelse fra Alt,
der vilde klynge sig til ham. Saa ung som Lermontov
var, maatte han tit spørge sig selv, om der ikke boede
en ond Aand i ham: den, der vandt ham Kvinder, som
snart blev ham til Last; den, der haanlo og spottede,
hvor Andre rørtes. Havde han naaet ud over de 27
Aar, som blev ham forundte, vilde dette Spørgsmaal
ikke have plaget ham mer. Han havde da rystet sin
Spottelyst af sig og følt, at hans Kraft var sund,
hans Ret sikker, hans Natur rig og stor, og at hans
Væsens Udspring var beliggende hinsides Modsætningen
mellem Godt og Ondt.

Hvad vi har af ham er kun den ene uforlignelige
Prosaroman og nogle Bind Digte, i hvilke der af
Censuren (den samme blød-hjernede Censur, der forbød
alle billedlige Fremstillinger af Kvinder, «som ikke
var fuldstændigt paaklædte o: fra Hagen til Knæerne*)
er blevet skudt Huller, som er sande Brecher. Af hans
Æventyr for Børn ser man, at hvad vi f. Eks. besidder
af Dæmonen - dette Digt, der i Rusland er saa yndet,
at Illustrationer dertil ses paa alle Vægge, og at
Rubinstein har skrevet en Opera til det som Tekst -
i Virkeligheden er saa lidet, at der efter Digterens
Mening end ikke «er levnet Spor af Aandens dæmoniske
Natur». Hvor højt staar ikke ligefuldt denne Dæmon
over Alfred de Vigny?s berømte Eloa.

Det er Kaukasusegnenes hele Romantik, der lever
i denne

") Serge Nikolajevitsj Martinov i Russkoje Obossrenie,
Juni 1898.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free