Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - IV. Den nationale Ejendommelighed. Lillerusserne Gogol og Sjevtsjenko. Gogols Satire og Genialitet. Hans Undergang. — Sjevtsjenkos Lidelseshistorie og Poesi. — Reformatorerne Herzen og Tsjernisjevski. Herzen og Bjelinski. Herzen skaber en offenlig Mening. Tsjernisjevskis Fængsling og Dom. Hans Skæbne og Ideer. Det typisk Russiske i hans Hovedværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
{Indtryk fra Rusland
483
saa Herzen heri kun en simpel Udtalelse af den
tilstrækkelige Grunds Princip, brød med Bjelinski,,
indtil denne - iøvrigt meget snart - opgav sin
Rolighedslære og fandt paa sin Side i Hegels
Filosofi en Revolutionens Algebra, der frigjorde
Aanden ved ikke at lade Sten paa Sten tilbage af
Overleveringens kristne Verden. Og da Ogarev bragte
ham Feuerbach’s Kristendommens Aand^ følte han sig
ved Læsningen af dette Værk med ét Slag helt som et
frigjort Menneske. Og i den første Tænkerbegejstring
skrev han den Række Artikler, han i 1842 udgav under
Titlen Dilettantismen i Videnskaben af Iskander (o:
Alexander).
Kort før Herzens Tilbagevenden fra Forvisningen havde
Tsjaa-dajev udgivet det berømte Filosofiske Brev om
Ruslands Betydningsløshed for Europas Kultur, dets
evige Kommen bagefter, og var til Straf af Kejseren
bleven erklæret for sindssyg og behandlet som saadan;
nu begyndte Bjelinski, «Ruslands Lessing*, allerede
haardt angreben af den Lungesvindsot, der rev ham bort
kun 38 Aar gammel, sit lidenskabelige Felttog mod den
officielle Verden og dens Literatur. Naar den 25de
i hver Maaned Fædrelandets Aarbøger udkom gik den
hele dannede Ungdom i Feber for at faa fat paa det
tykke Bind. I Kaffehusene blev der hele Formiddagen
spurgt, om Heftet var kommet; saasnart det var der,
reves man om det under Spørgsmaalet: «Er der Noget af
Bjelinski deri?» og fandtes der blot en Side af ham,
blev den slugt med Lidenskab og drøftet under endeløs
Ordstrid.
Hans Ild, hans Spydigheder, hans Haanlatter, hans
Afsløringer fængslede Alle, og man strømmede sammen,
naar han svang sin Svøbe, som for at overvære en
offenlig Afstraffelse. Han angreb endnu døende
sin Discipel Gogol for hans Omslag. Han nedsablede
Pedanter og Slavofiler som Lærling af Vesteuropas
Kultur.
Da han døde, blev det hans Venner forbudt at rejse
ham et Gravmæle. Bladene fik Befaling til ikke mere
at nævne hans Navn, og i fulde atten Aar holdtes
Forbudet i Kraft.
Det faldt i Herzens Lod at overføre Bjelinskis
literært udrensende og omformende Gerning paa
det politiske Omraade. Han var beundringsværdigt
anlagt til en saadan mangeaarig Dyst, ikke spinkel
og svag som Vennen, men stor og bredskuldret, en
Kraftskikkelsé, og ikke fattig og derfor afhængig
som Vennen* men efter sin Faders Død i Besiddelse
af en selv efter russiske Forhold betydelig Formue,
saa der blot udfordredes, at han fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
