Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - IV. Den nationale Ejendommelighed. Lillerusserne Gogol og Sjevtsjenko. Gogols Satire og Genialitet. Hans Undergang. — Sjevtsjenkos Lidelseshistorie og Poesi. — Reformatorerne Herzen og Tsjernisjevski. Herzen og Bjelinski. Herzen skaber en offenlig Mening. Tsjernisjevskis Fængsling og Dom. Hans Skæbne og Ideer. Det typisk Russiske i hans Hovedværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484 Indtryk fra
Rusland
Lov til at overskride Rigets Grænser, for at han -
med sikker Grund under sine Fødder - kunde bruge sit
store Forfattersnille til at ryste Rusland i alle
dets Fuger.
Han blev Skaberen af en offenlig Mening i det rossiske
Rige.
I Paris, hvorhen han straks tyede, traadte han i
Forbindelse med det franske Socialistparti og de der
boende landflygtige Polakker. Hvad han følte, da det
store Oprørs-Uvejr brød ud over Europa, og da den
ene Folkerejsning efter den anden huggedes ned, alle
Kongeløfter og Paveløfter brødes, og Modrevolutionen
triumferede over hele Linjen, derom vidner hans to
Skrifter Fra den anden Flodbred og Breve fra Italien
og Frankrig med en henrivende Veltalenhed. De udgaves
1850 anonymt og først paa Tysk, oversatte af Friedrich
Kapp, den senere saa bekendte tysk-amerikanske
Historiker, der dengang opholdt sig som Huslærer
i Herzens Hus. Det er seksten Aar siden, jeg læste
disse Bøger, og jeg har dem ikke ved Haanden; men
Indtrykket er saa levende i min Sjæl som straks
efter den første Læsning. Aldrig har mandig politisk
Begejstring fundet et skønnere og klarere Udtryk eller
Skuffelse og Foragt talt et mere energisk Sprog.
Fra Paris drog Herzen til London, grundede der under
Krimkrigen sit frie russiske Trykkeri og udgav i
London fra 1857-65, i Genf fra 1865-69 sit berømte
Ugeblad Kolokol, om hvis altovervældende Indflydelse
i Rusland ovenfor er talt, saavelsom om Maaden,
hvorpaa denne Indflydelse blev knækket af Katkof.
Samme Aar som Alexander Herzen begav sig i
Landflygtighed, udgav han en Roman, der endnu er
læseværdig, mindre for dens literære Værdi end for den
Bevægelse, hvortil den i Rusland giver Stødet. Det
er Romanen Hvem har Skylden (1847), et indirekte
Angreb paa Ægteskabet som Institution, «med hjertelig
Hengivenhed» tilegnet Forfatterens Hustru. Bogen er
uorden-ligt skrevet, med vidtløftig Forhistorie og
talrige Indskud, uden Komposition; men Skikkelserne
lever som i de bedste Romaner af George Sand. Æmnet
er i en Sum dette: Det roligt lykkelige Ægteskab
mellem den stille og elskværdige Lærer Kruziferski
og hans fine Hustru Lubonka forstyrres, da den unge,
evnerige, men uvirksomme Verdensmand Beltov træder
ind i Ægteparrets Livskres. Uden at nogen af Parterne
har Skyld, drages Beltov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
