Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - IV. Den nationale Ejendommelighed. Lillerusserne Gogol og Sjevtsjenko. Gogols Satire og Genialitet. Hans Undergang. — Sjevtsjenkos Lidelseshistorie og Poesi. — Reformatorerne Herzen og Tsjernisjevski. Herzen og Bjelinski. Herzen skaber en offenlig Mening. Tsjernisjevskis Fængsling og Dom. Hans Skæbne og Ideer. Det typisk Russiske i hans Hovedværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
485
og Lubonka uimodstaaeligt til hinanden, forstaar
hinanden, behøver hinanden, kan ikke undvære
hinanden. De stræber at nedkæmpe deres Lidenskab, men
Beltov løsriver sig forgæves, han drager formaalsløs
ud paa Rejser, Lubonka tæres hen, Kruzi-ferski
forfalder til Drik og gaar til Grunde*).
Det er den Idé, der var nedlagt i dette Arbejde,
som spirede frodigt, da i Aaret 1863 den Mand, der
kan betragtes som Herzens store aandelige Ætling og
en Tidlang som Arvtager af hans Indflydelse, udgav
sin berømte Roman: Hvad er der al gøre?
Nikolaj Gavrilovitsj Tsjernisjevski blev født 1829 som
Søn af en Pope i Saratov ved Volga, blev først bestemt
for deø gejstlige Stand, men opgav hurtigt Teologien
for Studiet af gamle og nyere Sprog og begyndte 1846
som Student ved Petersborger Universitetet sin Bane
som Filolog. Efter at have bestaaet sine Eksaminer
blev han 1850 Professor i Literatur ved Kadetskolen
i Petersborg, men tog efter sin Moders Ønske, som
daarligt kunde undvære ham, mod et Embed som Lærer
ved den lærde Skole i hans Fødeby. Her giftede han
sig, 22 Aar gammel. Efter Moderens Død 1853 vendte
han tilbage til Hovedstaden, skrev en Disputats
om Kunstens Forhold til Naturen, men udviklede
ved det mundlige Forsvar saa radikale Meninger,
at Undervisningsministeren negtede ham Diplomet.
Fra 1853-62 skrev han i Njekrassovs Tidsskrift
Sovremennik et stort Antal Artikler og Afhandlinger
af økonomisk, kritisk og historisk Indhold, som
ved deres Evne til at tumle Spørgsmaalene og ved
deres ironisk-satiriske Tone vakte den største
Opmærksomhed. Tsjernisjevski fremstilte og bedømte
Mills Økonomi, Oogol-Tidsalderens æstetiske Kritik,
Partikampene i Frankrig under det genoprettede
Kongedømme, Lessing og hans Tidsalder osv., behandlede
med samme Overlegenhed Æmner af vidt forskellig Art,
men havde dog sin Hovedinteresse samlet om visse
store Samfundsspørgsmaals Løsning: Ordningen af
Forholdet mellem Kønnene, Livegenskabets Ophævelse,
al personlig Grundejendoms Afskaffelse til Fordel
for Kommunalfællesskabet.
Alt, hvad han skrev, fik af Censuren Lov at komme
frem. Men i Juli 1862 blev Tsjernisjevski til
almindelig Overraskelse
*) Vom andern Ufer; Briefe aus Italien und
Frankreich, Hamburg 1850. Wer ist Schuld? Reclam’s
Bibliotek.
G. Brandes: Samlede Skrifter. X.
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
