Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - IV. Den nationale Ejendommelighed. Lillerusserne Gogol og Sjevtsjenko. Gogols Satire og Genialitet. Hans Undergang. — Sjevtsjenkos Lidelseshistorie og Poesi. — Reformatorerne Herzen og Tsjernisjevski. Herzen og Bjelinski. Herzen skaber en offenlig Mening. Tsjernisjevskis Fængsling og Dom. Hans Skæbne og Ideer. Det typisk Russiske i hans Hovedværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
489
i denne Bog, som først henimod Slutningen bliver
langtrukken og trættende, tildels fordi Alt maa
udtrykkes ad Omveje, tit paa haartrukken Maade,
tildels vel ogsaa fordi den stakkels Fange tilsidst
alt for meget savnede Lys og Luft og Frihed og
Mennesker.
Værket er ment og blev opfattet som et Evangelium
for det moderne Rusland. Det vilde anvise Vejen ud af
de Vanskeligheder, som i første Linje Kønsforholdets
Ordning, i anden den hele økonomiske Samfunds-Uorden
foranlediger. Hvad er der at gøre? er en Art Bastard
af en Roman og en Statsøkonomi; den stammer paa
Spindesiden fra George Sand, paa Sværdsiden fra Karl
Marx.
Tilsyneladende har der før været skrevet Bøger af den
Art Den har i sit Sigte Lighed med Jacques af George
Sand; den minder i sin Fabel endogsaa stærkt om en
endnu meget ældre Roman, nemlig Jean Pauls Leben,
Tod und Ehestand des Armen-advokaten Siebenkås. Men
dog gives der i Verdensliteraturen ingen Bog af den
Art, og intet Værk i den hele russiske Literatur er
mere russisk.
Indholdet kan fortælles i et Par Linjer:
Medicineren Lopu-chov gifter sig af Kærlighed med
Vjera Påvlovna. De lever en Tid lang lykkeligt med
hinanden. Efter nogle Aars Forløb forelsker hun sig
i hans Kammerat Kirsanov. Lopuchov, med hvis Ideer
det ikke stemmer at staa to Eiskendes Lykke i Vejen,
be-gaar tilsyneladende Selvmord og forsvinder; rejser
under et andet Navn til Amerika, vender flere Aar
derefter hjem, ægter en anden Kvinde og vedbliver
at staa i det venskabeligste Forhold til sin fordums
Hustru og hendes Mand.
Om Hovedpersonerne grupperer sig en Mængde, mest
fortræffeligt tegnede, Bipersoner, som griber ind
i Handlingen. Fortællingens Form er i høj Grad
personlig. Hvert Øjeblik henvender Forfatteren
sig ligeud til sin Læser, umuliggør spøgende den
sædvanlige Roraanspænding, fortæller længe forud Alt,
hvad der vil hænde, gør Løjer med Læserens Forfærdelse
over Fortællerens Usædelighed og forklarer, at
denne er endnu langt større, end den synes. Men i
Virkeligheden er dette meget mindre en Fortælling
end en samfundsopbyggelig Afhandling. Meget, som
trætter en moderne Læser, Beskrivelsen af Vjeras
Synings-Værksted, af hvorledes hver Syerske faar
Lod og Del i Indtægten, og meget Lignende, er for
Tsjernisjevski kun Middel til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
