Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - V. Turgenjev, den første russiske Forfatter, som bliver international. Hans Sortsyn. Han er Kunstner og Tænker. Hans Virksomhed for Livegenskabets Ophævelse. Karakteristik af ham selv og hans Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
493
Kvinden vendte langsomt sine mørke, gennemtrængende,
skrækkelige Øjne imod mig; hendes Læber aabnede sig
halvt, og jeg hørte en Røst, der klang, som naar Jern
støder mod Jern.
«Jeg tænker paa, hvordan jeg kan give Loppens
Benmuskler større Kraft, saa al den lettere kan undgaa
sine Fjenders Efterstræbelser. Der er ingen Ligevægt
mere mellem Angreb og Forsvar; den maa genoprettes.))
«Hvad!» stammede jeg, «er det det, du tænker paa? Men
vi, Menneskene, er vi ikke dine Yndlingsbørn?»
Hun rynkede Brynet umærkeligt.
«Alle Dyrene er mine Børn,» sagde hun, «jeg sørger
lige meget for dem alle, og jeg udrydder dem alle
paa samme Maade.»
Heri har man hans Tungsinds Særart. Naar Gogol er
sørgmodig, saa er det, fordi han er harmfuld, naar
Dostojevski er det, saa beror det paa, at han smelter
hen i Medfølelse med de Uvidende og Oversete, med de
helgenagtigt Ædle og Rene af Hjertet og næsten endnu
mere med Syndere og Synderinder; Tolstojs mørke Alvor
har sin Grund i hans religiøse Skæbnetro. Turgenjev
ene er Tænker.
Man vil ogsaa finde, at de andre store Digteres
Liv har et Vendepunkt, paa hvilket de gribes
af en religiøs Bevægelse, der giver deres Liv
et nyt Præg, efter deres egen Opfattelse en ny
Indvielse og en ny Alvor, men som ogsaa virker
i høj Grad hæmmende og formindskende paa deres
digteriske Frembringelseskraft, ja i Reglen lidt
tidligere eller senere faar dem til helt at opgive
Forfatterskabet. Dette Vendepunkt kommer snart som
et, paa hvilket en Omvendelse gaar for sig, snart
som et, paa hvilket de fyldes af en national eller
nationalt-religiøs hemmelighedsfuld Tro. Hanget
til en Lønlære fremtræder i dette Aarhundrede som
et fællesslavisk Træk. t)et griber i den polske
Literatur i Fyrrerne Mickiewicz, Slowacki, Krasinski,
Zaleski og flere, da Towianski og andre Sværmere
gør deres Indflydelse gældende. Det bemægtiger
sig i den russiske Literatur (under forskellige
Former) saa store Talenter som Gogol og Dostojevski,
endelig senest Tolstoj, som det synes under Sjutajevs
Indflydelse.
Kun for Turgenjev med hans rolige Tilskuerholdning er
- skønt ogsaa han i Clara Militsj og Den triumferende
Elskovs Lov-sang betaler Mystiken sin Afgift - selve
den gudelige Begejstring et Stof som et andet. Han
behandler det uden at miste sin Ligevægt. Man erindre
f. Eks. hans Sofie Vladimirovna fra En besynderlig
Historie, den unge Pige af god Familie, som følger
en omvandrende Hellig ud i den vide Verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
