Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - V. Turgenjev, den første russiske Forfatter, som bliver international. Hans Sortsyn. Han er Kunstner og Tænker. Hans Virksomhed for Livegenskabets Ophævelse. Karakteristik af ham selv og hans Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494 Indtryk fra
Rusland
Hans Sørgmodighed er da mindre en religiøs end en
filosofisk; men den er tillige Fædrelandsvennens,
der ser sort. Han var trods al sin tilsyneladende
Verdensborgeraand en Fædrelands-elsker, men en,
der sørgede over sit Fædreland og mistvivlede om
det. Han er blevet angrebet derfor. Dostojevski har
søgt at gøre ham latterlig i Karmåsinovs Skikkelse
i De Besatte. Han manglede dog ikke Tillid til sit
Fædrelands Fremtid; han beundrede dets Sprog og visse
Partier af dets Literatur saa stærkt, at han derfra
sluttede sig til, hvad det Folk, der havde frembragt
dem, maatte kunne evne. Men han delte ikke sine
barnligere og mere uvidende Landsmænds Begejstring
for det russiske Folk som saadant. Han fandt ikke
dets Fortid stor.
Turgenjev skildrer et Steds sin Nedslaaethed,
da han paa en af de store Verdensudstillinger fik
den nøjagtige Fornemmelse af, hvor lidetsigende
Ruslands Bidrag til de industrielle Opfindelser var,
og han tilføjer bittert: vi har ikke opfundet andet
end Knutten. Hans Forfatterskab viser, at Landets
Udviklingshistorie i den nyere og nyeste Tid var
langt fra at indgyde ham Fortrøstning.
Ivan Turgenjev mistede tidligt (1834) sin Fader,
Oberst Sergej Nikolajevitsj (af hin Turgenjevske
Familie, der allerede havde givet Rusland to
udmærkede Mænd) og led under sin herskesyge og
koidhjertede Moders Strenghed. Men han opdroges i
landlig Stilhed paa Familiegodset Spaskoje og følte
tidligt den mest levende Kærlighed til Naturen som
den mest lidenskabelige Uvilje mod Livegenskabet,
hvis sørgelige Følger han stadigt havde for Øje.
Han studerede først ved Universitetet i Moskva,
saa ved det i Petersborg, rejste 1838 til
Tyskland og hørte ligesom Katkof og Bakunin ved
Berlineruniversitetet filosofiske og historiske
Foredrag (af Michelet, Werder, Ranke osv.). Efter
flere Aars Ophold i Udlandet vendte han hjem som
en Tilhænger af vesteuropæisk Frisind, blev ansat i
Indenrigsministeriets Ganeelli, men traadte allerede
efter et Aars Forløb ud deraf for at leve en russisk
Godsejers og Jægersmands frie Liv.
Han udgav sin første Jægerhistorie 1847; saa fulgte
fra 1847 -51 de øvrige, der i 1852 udkom samlede som
En Jægers Dagbog og vakte en umaadelig Opsigt. Han var
fra først af begyndt med at skrive Vers som Byronianer
og Romantiker, uheldigt og uden Ejendommelighed. Det
var i dette første Afsnit af hans Liv, at Alexander
Herzen, som det er blevet mig fortalt af et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
