Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - V. Turgenjev, den første russiske Forfatter, som bliver international. Hans Sortsyn. Han er Kunstner og Tænker. Hans Virksomhed for Livegenskabets Ophævelse. Karakteristik af ham selv og hans Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 Indtryk fra
Rusland
var han almenyndet, dernæst lagt for Had. Først
ved hans sidste Besøg i Rusland saas det, at
Misforstaaelsen - den at han skulde have sveget
sin Ungdoms Idealer - var veget for .en bedre
Erkendelse, og .hans Rejse blev ved Hyldning fra
Ungdommens Side en Art Triumftog. Rigtignok indgød
al denne Hyldest Regeringen en Uro, som bidrog til
at forkorte hans Ophold i Petersborg. I Moskva, hvor
Katkof havde anfaldet ham som fædrelandsfjendsk og
oprørsksindet, foranstaltedes et Festmaaltid for ham,
hvortil man ogsaa indbød Dostojevski, idet man for
hans Ungdomsoverbevisnings og hans Martyriums Skyld
oversaa hans senere hadefulde Optræden mod Turgenjev.
Jo mere den yngre Slægt imidlertid udsonede sig med
Forfatteren til Fædre og Sønner, og jo varmere han
blev hyldet, des mere voksede den russiske Regerings
Misstemning imod ham. Den lagde sig da ogsaa kraftigt
for Dagen ved hans Død. En højtidelig Begravelse med
udsmykkede Huse, stort Følge og Taler ved Graven
forbødes. I al Stilhed, næsten som en Forbryder,
blev den Mand jordet, der i den nyere Tid havde bragt
Ruslands Navn videst om.
Thi i sine sidste ti Leveaar idetmindste har han
kunnet glæde sig ved en i hele den civiliserede Verden
lige ærefrygts-fuld Beundring.
Har han glædet sig ved den? Jeg tror det ikke. Den
har paavirket ham behageligt, men han har ikke nydt
den, og den har ikke splittet hans Tungsind. Edmont
de Goncourt fortæller om Turgenjev, at han i Marts
1872 ved et Middagsmaaltid hos Flaubert, under
den mismodige Stemning, som kan bemægtige sig en
Kres af Venner, der nærmer sig Alderdommen, lod sig
henrive til at sige: «I véd, at der undertiden i et
Værelse findes en Moskuslugt, som man ikke kan drive
ud; saadan forekommer det mig, at der omkring min
Person, og det bestandig, er en Dunst af Opløsning,
Tilintetgørelse, Død». Hans sidste Værker, den
yndefulde og ejendommelige Novelle Klara Militsj,
der varierer hans Yndlingstema, forfejlet Elskov,
og den beundringsværdige Samling Prosadigte Senilia
indeholder ligesom en endnu dybere Sørgmodighed end
hans Ungdomsarbejder, kun højst poetisk gennemlynet
af et lyrisk fantastisk Element. Han staar her for
sidste Gang Ansigt til Ansigt med Livets Hemmelighed
og tyder den rned uendeligt Vemod i Sindbilleder
og Sværmerier. Naturen er haard og kold, lad da
Menneskene ikke forsømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
