Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - VI. Dostojevski. Hans Gladsyn. Hans sammensatte Karakter. Hans kristelige Følelsesliv. Hans første Optræden. Bjelinski og Dostojevski. Hans Fængsling og Dom. Tugthuset i Sibirien. Hans Romaner. Hans Virksomhed som slavofil Journalist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512 Indtryk fra
Rusland
Se dette Ansigt! halvvejs et russisk Bonde-Ansigt,
halvvejs et Forbryderaasyn, med fladtrykt Næse,
smaa gennemborende Øjne under Øjelaag, der skælver
af Nervøsitet, langt tæt uorden-ligt Skæg og lyst
Haar; dertil en Tænker- og Digterpande, stor og
gennemformet, og den udtryksfuldeste Mund, der endog
lukket taler om Kvaler uden Tal, om afgrundsdyb Vemod,
om usunde Lyster, uendelig Medlidenhed, lidenskabelig
Misundelse, Uro, Forpinthed! Se dette Legeme,
som kun er Nerver, lille og spinkelt, krumbøjet og
sejglivet, fra Ungdommen af rystet af Ligfaid og
Sansevildelser! Dette Ydre allerede, ved første Blik
uanseligt og dagligdags, ved nærmere Betragtning
uhyggeligt genialt, afgjort sygeligt og afgjort
ualmindeligt, taler om Dostojevskis epileptiske
Geni, om det Væld af Blidhed, der fyldte hans Sind,
om den Bølge af næsten vanvittigt Skarpsind, der tit
steg ham til Hovedet, endelig om den Ærgerrighed,
der skaber Storhed i Bestræbelsen, og det Nid, der
skaber Lidenhed i Sjælen.
En Karakter, der minder om Rousseau’s, pirrelig
og mistænksom, med Anfald af Lavhed og de højeste
Opsving. Skønt hans Familie tilhørte den russiske
Smaa-Adel, af hvilken i Reglen de underordnede
Embedsmænd fremgaar, har han helt igennem, som
Rousseau, et folkevenligt Præg. Er han end fremdeles
en Ivrer for Tanker som Jean Jacques, saa skiller
han sig dog fra ham ved dybtgaaende sjælelige Træk:
Rousseau er Guds-troende, men trods al Følsomhed
ingen Kristen, en Fjende af den kristelige Ydmyghed
og af al Underkastelse under Skæbnen. Dostojevski
derimod er - ganske ligegyldigt om han dogmatisk
var rettroende eller ikke - i sit hele Følelsesliv
den typiske Kristne. Hans Værker udgør et sandt
Forraadshus af kristeligt opfattede Karakterer og
Sindstilstande. Alle hans Personer er Syge, Syndere
eller Helgene af begge Køn, og Overgangen fra Synder
til Omvendt, fra Synderinde til Helgeninde og fra
legemligt syg til sjæleligt sund sker snart ved
langsom Lutring, snart med et Blink som i det Ny
Testamente, ja tidt er Synderinden med det Samme
Helgeninde, og den største Forbryder lige saa nær
ved at være beundringsværdig som ved at være Skurk.
Legemligt som sjæleligt er alle disse Typer af
Fattigfolk og Stakler, af uvidende Hjertensgode,
enfoldige Fintfølende, ædle Skøger, nervøst
Forstyrrede, jævnligt Synske, begavede Epileptikere,
begejstrede Søgere af Martyrier netop de samme Typer,
som vi aner hos den første kristne Tidsalders Apostle
og Disciple.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
