Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - VI. Dostojevski. Hans Gladsyn. Hans sammensatte Karakter. Hans kristelige Følelsesliv. Hans første Optræden. Bjelinski og Dostojevski. Hans Fængsling og Dom. Tugthuset i Sibirien. Hans Romaner. Hans Virksomhed som slavofil Journalist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516 Indtryk fra
Rusland
Tugthus blandt Udskud og Stakler, Uvidende og Vilde,
Forbrydere og Fortvivlede, det har han underhaanden
meddelt Verden i sine Optegnelser fra det døde
Has, et Mesterværk af Sjælekundskab og beskrivende
Evne. Havde han skrevet i eget Navn og omtalt sin
Forbrydelse som politisk, vilde Bogen ikke være
kommet igennem Censuren. Der findes derfor en opdigtet
Fortæller, som i et Øjebliks Lidenskab har begaaet en
almindelig Kriminalforbrydelse, og for hvis Regning
Iagttagelserne staar. Hvad Dostojevski ikke fortæller,
det er, at han selv personligt blev Genstand for de
rædselsfulde legemlige Straffe, han beskriver.
Fra 1849-1859 var Dostojevski helt død for
Literaturen.
37 Aar gammel vendte han hjem fra Sibirien med ganske
ødelagt Nervesystem. En stor Forandring var der
foregaaet med ham. I de fire Aar, han havde tilbragt
i Tvangsanstalten, havde han kun havt én Bog hos
sig, det Ny Testamente, og han havde læst den atter
og atter. Al Oprørsaand i hans Indre var slukt Han
indsaa ikke alene nu, med hvor ringe Menneskekundskab
han saa ung havde villet omforme sine Omgivelser, og
hvor lidet hin verdensfr emmede Begejstring for Tanker
forslog. Men han var i Et og Alt bleven from og ydmyg,
lydig og underdanig. Han fandt sin Straf retfærdig;
ja mere endnu, han var Kejser Nikolaj taknemmelig
for den. Han indbildte sig, at uden den vilde han
være bleven afsindig; mente, at den hemmelighedsfulde
Rædsel, han altid følte ved Mørkets Frembrud, under
lykkeligere Forhold vilde have berøvet ham Forstanden;
nu betog virkelige Lidelser den dens Magt.
Dernæst havde han faaet et dybt Indblik i det
russiske Folks Sjæleliv. Hans Skæbne havde aabnet
ham Indsigten i det, der almindeligt anses for
Menneskehedens Kloaker, og han havde hos Enhver,
selv den dybest Sunkne fundet noget Værdifuldt trods
al Lavhed. Samtidigt med at han havde tabt al Tro
paa Nytten og Muligheden af en politisk Revolution,
havde han vundet Troen paa en sædelig Revolution fra
neden af i Evangeliets Aand. Han vendte da tilbage som
Menneskevennen blandt de russiske Digtere, som den
hjælpeløse Paria’s Digter. Med Rette er det etsteds
blevet sagt, at hvad Wilberforce havde været i det
engelske Parlament for Negrenes Vedkommende, det blev
han i den russiske Literatur for Proletariatets, det
vil sige dets Talsmand. Han er som Kunstner sanddru
nok til ikke synderligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
