- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
517

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - VI. Dostojevski. Hans Gladsyn. Hans sammensatte Karakter. Hans kristelige Følelsesliv. Hans første Optræden. Bjelinski og Dostojevski. Hans Fængsling og Dom. Tugthuset i Sibirien. Hans Romaner. Hans Virksomhed som slavofil Journalist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indtryk fra Rusland
517

at forskønne Paria’en, som Digter sværmerisk nok
til at forkynde Tilstedeværelsen af «en guddommelig
Gnist* selv hos de Usle. Ja mere endnu, den Moral,
han forkynder, er maaske det renest eksisterende
Udtryk for Paria-Moralen, Slave-Moralen, et renere
endog end den historiske Kristendom, i hvilken ogsaa
andre Moral-Elementer findes.

Udtrykkene Herre-Moral og Slave-Moral stammer fra
Friedrich Nietzsche. Ved Herre-Moral mener han al den
Moral, der gaar ud fra Selvfølelsen og Livsfølelsen:
Roms, Islands, Renæssancens Moral; ved Slave-Moral al
den, som gaar ud fra Uselviskhed som den højeste Dyd,
fra Livsfornegtelsen, fra Hadet til de Sorgløse og
Stærke.

Den stadige Lovprisen af den Uselviske, Opofrende (i
Modsætning til Den, der sætter sin fulde Kraft ind
paa Selvbevarelse, Selvudvikling og Magtudvidelse)
udspringer selv ingenlunde af Uselviskhedens
Aand. Næsten roser Uselviskheden, fordi han har Fordel
af den; tænkte han selv uselvisk, vilde han afvise alt
dette, der skal ske til Fordel for ham. Heri ligger
denne Morais Grundmodsigelse, at dens Bevæggrunde
strider imod dens Forskrift. Den forkyndes til Bedste
for mislykkede eller forulykkede Mennesker og har
derfor i Reglen ingen ivrigere og hidsigere Talsmænd
end den Art Forulykkede eller Mislykkede, der ikke har
selvstændigt Aandsliv nok til at kunne leve i deres
egen Idéverden, men saakaldt Dannelse nok til at lide
derunder, og hvis dybeste Væsen er Misundelse. Hvad
Evner og hvad Dannelse Saadanne Mennesker har, volder
dem kun Kval; de lever i en stadig Trang til Hævn
over dem, hvem de mistænker for at nyde.

Dostojevski udvikler sig til et kolossalt Eksempel
paa Typen, da han har sit Livs værste Mishandlinger
bag sig og nu fattig, snart forgældet og i stadig,
endeløs Gæld, afhængig af Forlæggere, hvis Forskud
skaffer ham Livsopholdet, paany skal begynde at bane
sig Vej i Literaturen.

Den første Bog, han efter sin Tilbagekomst fra
Sibirien skriver, De Forurettede og Undertrykte hører
ikke til hans bedste Værker, men den indeholder
Skikkelser, han allerede i sin første Bog havde
antydet, og som senere vender tilbage hos ham. Han
havde fra Sibirien ført med sig til Europa en ung
Kvinde, Enke efter en af Petrasjevskis i Fangenskabet
afdøde Tilhængere, i hvem han var forelsket. Men hun
paa sin Side elskede en

G. Brandes: Saralede Skrifter. X.
Ji«i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0521.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free