Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - VII. Tolstoj. Det Mægtige i hans Væsen og Fantasi. Hans Indbildningskrafts episke Karakter. Hans Virkelighedssans og Gætningsevne. Hans historiske Portræter. Deres Mangler. Hans Skæbnetro. Hans Skildringer af, hvordan man dør. Hans Ideal af Tilbagevenden til Naturen. Hans Sortsyn og det franske. Hans kristelige Socialisme, saa typisk russisk. — Hans Liv og Lære. Hans Virksomhed for Folkeoplysning og Folkeopdragelse. — Hans Portræter. Hvad de lærer. Kramskoj's Portræt og Rjepin's Maleri. Tolstoj som Plovjernsfyrsten. — Sort Jord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540 Indtryk fra
Rusland
langsomme Forvandling, der nedværdiger to Ægtefællers
Elskov til Venskab,- og lader tilsidst Ømheden
for Børnene afløse enhver anden Lidenskab. Det er
Hverdagslivet selv uden en eneste romantisk Hændelse.
Næst Virkelighedstroskaben er især Gætningsevnen,
Anelses-gaven mærkværdig hos Tolstoj. Han besidder
den saa yderst sjældne historiske Fantasi.
Ganske vist er han en tilstrækkeligt moderne Aand til
ikke at gøre noget Forsøg paa at fremmane fjerne,
længst bortgangne Personligheder. Han gaar ikke
længere tilbage end til en Tidsalder, hvor han støttes
af en endnu livskraftig Overlevering. Alligevel er
hans Skildring af et forgangent historisk Tidsafsnit
som Alexander den Førstes Tid beundringsværdig. Hans
historiske Portrætter gør et Indtryk, som om Billedet
var malt paa Grundlag af personlige Erindringer. Hans
Napoleon, hans Kutuzov er Eksempler.
Der gives maaske blandt Napoleon fjendtligt
sindede Fremstillinger kun to, i hvilke Kejserens
Fremtræden tiltrods for det Blik, hvormed den er
set, gør Indtrykket af Sandhed og er gengivet med
fuld kunstnerisk Kraft. Den ene er Alfred de Vigny’s
beundringsværdige Skildring af Napoleons Samtale med
Paven i Servitude et grandeur militaires, den anden
er det Optrin i Krig og Fred, hvor Napoleon giver den
russiske Afsending Balachov Foretræde. Det er skrevet,
som om Forfatteren havde været usynlig tilstede.
Hvor talende er ikke et saadant lille Træk som dette
om Napoleon: «Hans hvide og fede Hals stak ved sin
Farve skarpt af mod den sorte Uniform skrå ve, fra
hvilken en stærk Eau-de-Gologne-Lugt slog op». Man
føler Opkomlingen i denne ringe Enkelthed.
Tolstojs Kutuzov er et Karaktejbilled af samme
Rang. Dog saa fremragende det end er som Kunstværk,
har det store Mangler som Portræt. Tolstoj har af
nationale og religiøse Grunde tilstaaet Kutuzov
meget for meget, som Napoleon meget for lidt. Hvad
der hos Napoleon er fremhævet, det er Voldsomheden
og det daarlige Hovmod, som umiddelbart staar
for Fald; hvad man savner Indtrykket af, det er
Genialiteten. Hos Kutuzov bliver selv U virksomhed,
ja Sløvhed forherliget som Udtryk for en dyb Forstaaen
af, i hvor høj Grad Begivenhederne gaar, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
