Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk - Peter Lavróf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peter Lavréf
589
Jacques Nr. 326 over Gaarden op ad en lille
Trappe tilvenstre sin beskedne Lejlighed. Faa den
anden Side af Gaden patruljerede altid russiske
Opdagelsesbetjente, der mærkede sig Enhver, som søgte
Lavréf. Var den Paagældende Russer, saa blev der
efter hans Tilbagevenden til Rusland holdt stadigt
Øje med ham. Blid som Lavréf i hele sit Anlæg var,
om end fast, var det for en Fremmed overraskende,
at der i hans Fødeland kunde staa en saadan Skræk af
ham, og at han kunde være Genstand for et saadant
Had fra Regeringens Side. Men vist er det, at med
Ingen var det saa kompromitterende at staa blot i
fjerneste Forbindelse som med ham. Et Eksempel vil
vise det. I 1887 hændte det en Dag en yngre Professor
ved Universitetet i Moskva, at et løst Fruentimmer,
som han i sine ganske unge Dage havde kendt, men i ti
Aar ikke set, traadte ind til ham og opfordrede ham
til at gifte sig med hende. Da han gav sin Forundring
over denne Opfordring til Kende, truede hun ham med,
at hun i modsat Tilfælde vilde meddele Regeringen,
hvad han - efter hendes iøvrigt usande Paastand -
i sin Tid havde betroet hende, nemlig at han havde
staaet i Brevveksling med Lavrof. Det var tydeligt, at
hun ikke handlede ganske af egen Drift, men benyttedes
som Redskab. Hun udførte sin Trusel, og Professoren
fik sin Afsked, blev desuden forvist til et Gods,
han ejede i det Indre af Rusland. Det lykkedes ham
med et falsk Pas, forklædt som Tjener, at komme over
Grænsen. Overfor sine Venner negtede han ikke, at
han virkelig havde brevvekslet med Lavréf, om han end
aldrig havde meddelt hint Fruentimmer det. Men hele
Forbindelsen mellem dem bestod i, at han for at skaffe
den Forviste et Honorar, hvortil denne trængte, havde
besørget en sociologisk Afhandling af ham afskreven
og indsendt til et stort russisk Tidsskrift, hvori
den blev trykt under et opdigtet Navn.
Disse Linjers Forfatter kom paa en usædvanlig
Maade i en Smule Berøring med Lavrof, I Marts 1890
modtog jeg, fra en mig ubekendt russisk Dame Maria
Zebrikova, som da opholdt sig i Paris, et længere
Brev, hvori hun bad mig lade nogle Flyveskrifter,
der indeholdt en Henvendelse til Czaren, oversætte
paa Dansk, for at de maaske saaledes kunde komme den
danske Kongefamilie og gennem den Alexander III for
Øje. (Jeg ofFen-liggjorde det vigtigste Aktstykke
3. April i Kjøbenhavns Børs-tidende). Det var en Art
stor Adresse, som oplyste Selvherskeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
