- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
18

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Filomena. En Studie over romersk Almue

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18
Filomena

*



til Frokost; jeg kunde saa ligge halvanden Time
smægtende af Hunger efter dette Æg. Men nu var der tre
Dage i Træk ingen friske Æg at faa. Saa kom han til
Frokost blot med et lille Stykke tørt Brød. En Dag,
da jeg var aldeles syg af Sult, bad jeg ham gentagne
Gange om et Stykke Brød endnu; men han afslog. Det
var ikke egenlig af Ondskab, men af pur Dumhed, da
han slet ikke kunde sætte sig ind i min Tilstand. Og
for at spare paa Brændet lod han mig fryse, som han
lod mig sulte; vilde aldrig give mig mere end en
ussel Pind ad Gangen i Ovnen. Der gniedes overhovedet
utroligt paa Alting. Saaledes var det mig umuligt om
Eftermiddagen at faa Lys, før det var hel bælmørkt,
og da aldrig mere end ét, skønt det sved i Øjnene,
naar man vilde læse. Lys og Brænde sattes nemlig ikke
med paa Regningen. Og dog bestaar dette Hospital ved
Bidrag fra alle større Magter, saa der er vel En,
i hvis Lomme Pengene gaar. De fleste af os har jo
overlevet det; nogle døde, som muligvis kunde været
blevne i Live, en blev bevaret, over hvem de danske
Aviser allerede har havt smukke Ligtaler færdige.

Her derimod passes jeg saa fortræffeligt af
mine Værtsfolk, jævne romerske Almuesfolk, som
havde jeg i Lejekontrakten betinget mig Pleje i
Sygdomstilfælde. Især er min Værtinde, Maria, den
omhyggeiigste Sygeplejerske, overhovedet det bedste
Væsen af Verden, skønt hun har et ægte italiensk
Skurkefysiognomiv naar hun tier. Lukker hun derimod
blot Munden op, saa lyser hendes Træk af moderlig
Velvilje. Fler er jeg ikke under nogens Tyranni og
ikke som i Fængsel; her kan jeg klage, naar min Mad
er daarlig, og skifte Trattori, naar det behager mig
osv. Her er Alting godt.

Saa længe jeg var rask, har jeg næsten ikke lagt
Mærke til mine Værtsfolk, neppe vekslet Ord med dem;
jeg var ude hele Dagen og bad dem blot ftygtigt enten
at gøre mit Værelse i Stand eller at lægge lidt i
Kaminen. Først nu gør jeg deres Bekendtskab.

Maria er 40 Aar, men ser ud, som var hun nær de
halvtreds. Hendes Mand, som er Snedker, en køn,
før Mand, arbejde/ hele Dagen for Brødet og har en
Butik. Saa er der dernæst Marias Søsterdatter, den
19-aarige Filomena^ en stor, smuk Pige, jeg endnu ikke
har set videre til. Hver Aften holder de et svært Hus,
ler, synger og spiller Kort, Om Søndag Aften gaar de
helt ud til Markedet (alla fiera) og ser paa Tingene
uden at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free