Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Filomena. En Studie over romersk Almue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filomena
19
købe. Andre maa give en Lire for at komme ind, de har
det frit, da de kender nogle af Folkene. Faa Festdage
har Maria en Silkekjole paa.
Over min Seng har jeg et Krucifiks, en Madonna
med Barnet i Oijetryk og et med Guld paa Hvidt syet
Hjerte, frygteligt gennemboret af Smertens syv Sværd,
der er opfattede som Nagler; inden i Hjertet staar
dels med latinske, dels med græske Bogstaver at læse:
JESU" XPI PASSIO.
Alligevel er Maria saare vantro. Igaar, paa min
Fødselsdags Aften, havde vi følgende Samtale. Jeg: Her
fejrer man jo sin Helgens Dag, ikke sin Fødselsdag;
men De véd nok. at vi oppe i Norden ikke har Helgener
- og da jeg antog det for nødvendigt at tilføje et
religiøst Hjertesuk, lagde jeg til: Vi mener, det
er nok at tro paa Gud. - Ak ja, sagde hun langt, og
tilføjede lidt efter: Ogsaa det er nu sin egen Sag. -
Hvordan? - Jo, siger hun, De véd, jeg er skrækkelig
uvidende; jeg kan end ikke det allermindste; men jeg
tænker meget. Der er nu disse Folk, der altid snakker
om Herren. Jeg synes, det er bare Sludder. Da jeg
giftede mig, sagde de til mig: «Herren give, at din
Mand maa blive god imod dig.» Jeg tænkte: Havde jeg
ikke været saa fornuftig at vælge mig en god Mand,
saa hjalp det nok lidt, hvad Herren giver. Siden sagde
de: Herren give, at du maa faa Sønner. Jeg fik ogsaa,
men de døde som smaa. Dengang tænkte jeg: Hvis min
Mand og jeg ikke tager os en Smule af Sagen, nytter
det lidet, at Herren vil give dem. Ogsaa Naturen
har lidt at sige. (Anche la natura é una piccola
cosa.) - De gør Dem ingen Idé, Herre, om hvor vi
her i Kirkestaten har lidt under Præsterne. Enhver
maatte gaa til Skriftefaderen, og da de naturligvis
ikke vilde skrifte deres egne Synder, saa skriftede
de andres - og løj ogsaa - og saadan vidste Præsten
Alt. Havde Præsten faaet noget at vide om En, lod han
En faa en Seddel, hvorpaa der stod: Kom til mig paa
den og den Tid! Naar man saa kom, sagde han: Er du
forrykt, du lever med den og den uden at være gift! -
og det mens han selv havde en Veninde og en Rede fuld
af Børn. Saa sagde han: Jeg vil ikke vide af dig i
mit Sogn, og saa fortalte han Ens H em roelighed til
Alverden. Eller var han mere forbitret, saa sagde han:
Ud af Pavens Land! og kaldte paa nogle Garabinierer;
de førte En til en Karet og kørte En til Grænsen;
der holdt nye Garabinierer og kørte En videre -
og uden Lov og Dom, og uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
