- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
21

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Filomena. En Studie over romersk Almue

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Filomena
21

Jeg var tolv Aar gammel og en stor Pige, ogsaa en
meget smuk Pige; men det kan man ikke se nu, da jeg
er bleven gammel og grim. (Man kan meget godt se det;
thi Ansigtstrækkene er stolte og med fuldkomment
rene Linjer; kun at Udtrykket, naar hun sidder ene,
er skummelt) Min Fader mistede jeg, da jeg var fem
Aar. Paa den Tid gik saa min Moder hen og giftede
sig igen og brød sig ikke mere om mig, da hun fik
Børn med sin nye Mand. Jeg var da overladt til mig
selv og løb om paa Gaderne og blev rent ustyrlig af
Livlighed og Kaadhed; for jeg var meget livlig af
Natur. Saa mødte jeg en Dag et Mulæsel, der gik ene;
Manden var gaaet fra det; jeg sætter mig op paa det
og rider til, Gade op, Gade ned, indtil der kommer
en Hund og forskrækker Mulæslet, saa det slaar ud og
kaster mig af over dets Hoved. Der laa jeg og havde
knækket mit Nøgleben, og noget af Benet stak ud gennem
Huden. Saa kom der en Læge og vilde forbinde mig; men
jeg skammede mig over> at han skulde se mit Bryst, og
vilde ikke. Han sagde: «Snak om en Ting, jeg har set
saa mange Piger», og jeg blev forbundet og laa seks
Uger ganske stivt udstrakt. Imens kom der en Præst,
som alle kaldte Don Carlo - jeg véd ikke, hvorfor
de sagde Don - han saa til mig, og da jeg kom mig
lidt mere og kun ikke kunde bevæge den venstre Arni,
sagde han en Dag til mig, om jeg vilde komme og luge i
hans Have, saa vilde han give mig Penge for det. Hver
Dag gik jeg nu i Haven, hvor jeg jo godt kunde gøre
Arbejdet med den ene Arm. Han kom ned til mig, bragte
mig Konfekt og andet og bad mig være hans Veninde. Jeg
lod, som jeg ikke forstod. Desuden sagde han, hvor
smuk jeg var og saadant noget. Endelig en Dag kaldte
han mig ind i sit Kammer, gav mig først Sukkergodt
og satte mig paa sine Knæ. Jeg vidste ikke, hvordan
jeg skulde komme løs. Saa sagde jeg til ham: «Det er
Synd, Madonna vil ikke have det.» Véd De, hvad han saa
svarede, Herre? Han sagde: Barn! Der er ingen Madonna
(non c’é Madonna); hun er kun en Trense paa Almuen
(é un freno per il populo basso). Saa vilde jeg løbe,
og i det samme kom min Moder forbi Haven og raabte,
da hun ikke saa mig der: Anna Maria! Anna Maria! Jeg
sagde: «Moder kalder paa mig» og løb ud af Døren. Saa
sagde Moder til mig: Hvad har Præsten sagt til dig og
gjort ved dig? du var jo paa hans Kammer. Jeg sagde:
«Ingenting*; men da min Moder gik til Skrifie, saa
sagde hun i Stedet for at skrifte sine Synder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free