Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - En Uge i Sabinerbjergene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eii Uge i Sabinerbjergene
55
kan ikke finde Vej, det er bedst, jeg hjælper*. Vi
takkede ham og forsikrede, at vi kendte Vejen
godt. «Jeg hedder Ghecco», sagde han. Jeg lovede at
brænde dette Navn ind i min Hjerne.
Vi nærmede os henad to til Subiaco. Nær ved
Byen styrter den mægtige Flod (Anio) sig som
et rivende Vandfald ned gennem Afgrunden. En
smuk Bro fører derover. Faa begge Sider Bjerget
helt klædt i Grønt. Vi stod længe og stirrede
først ned, saa op mod San Benedetto, Benedict fra
Nursia’s gamle Tilflugtssted. Vi kom til det smukke
Værtshus. Værtinden gav os et fortræffeligt Værelse,
førte os ind i Spisesalen og lovede, at Ra-gazza’en
straks skulde komme. Vi ventede og bestilte
Middagsmad. Hun kom - og vi blev der to Dage. Elena
hedder ogsaa hun, men er den fuldstændigste Modsætning
til den igaar. Den anden var i Grunden smukkere,
kunstnerisk set; kunstløsere nemlig, korsetløsere,
hvad man skal kalde det; men for vor fordærvede
Hovedstadssmag var denne Elenas Skønhed dog langt
anderledes indtagende. Den yndigste Figur, slank,
fin, koket. Som en Rosenbuket stiger ud af Papiret,
stiger hendes Skikkelse frem af hendes nydelige
Sabinerinde-Korset. Det har nemlig den Form, at det er
helt aabent for oven og Halstørklædet stikkes ned paa
de to Sider under Skuldrene. Fin, tiltrækkende Profil,
udfordrende og dog tilbageholdende. Der var noget
Klassisk ved den anden unge Elenas Skikkelse, lidt
grov som den var. Dette var Watteau’s, det attende
Aarhundredes Stil. Jeg havde hørt hende omtale,
Marstrand har gjort hendes Portræt, og vi havde hørt
hendes Ry, at hun var meget streng, som det sømmer
sig for Husets Datter, der har gode Klæder nok og
den Ærgerrighed at blive hæderligt gift. Vi var de
første Fremmede, der var komne til Subiaco i dette
Aar. Alle klager de over Forestierer’nes Udebliven;
Krigen og Omvæltningen her er naturligvis Aarsagen.
Vi holdt et godt Middagsmaaltid efter Stedets
Lejlighed og vilde straks gaa til San Benedetto og se
hine vidtberømte Klippehuler, hvor Benedict levede
som Eneboer. Men et rasende Uvejr brød løs, som vi
gik ud gennem Subiaco. En skikkelig Fyr i Knæbukser
kom og bad os træde indenfor. Kosteligt Selskab; de
bød os med megen Artighed Vin; en Herskabskusk førte
mest Ordet; han var pudserlig, paa en Gang ydmyg og
trohjertig. Uvejret stansede, vi gik hjem, sladrede
med den yndige Elena og passiarede Aftenen bort.
G. Brandes: Samlede Skrifter. XI.
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
