Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - En Uge i Sabinerbjergene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 En Uge i
Sabinerbjergene
Torsdag. Vi stod op før 6 og gik op ad Bjerget til
de hellige Huler (Sacro speco). Efter fem Maaneders
Sygeleje og efter i den Tid to Gange med Møje at
have undgaaet den gamle Herre med Leen, var det
kvægende at have sine Lemmers Brug og aande ren
Morgenduft i en paradisisk Egn. Man saa nu ret
Byens skønne Beliggenhed. Den er pyramideformet
ligesom Bjergtoppen og ender med et stolt, det
Hele beherskende Slot øverst oppe. Oni det har
øjensynligt i Middelalderen Husene samlet sig for
at søge Beskyttelse. En ynkelig, mager, moderne
Triumfbue i Byens ene Ende stak kummerligt af mod
Naturens vældige Linjer. Bag og over Kastellet hævede
sig en blaalig Bjergkæde, der svækkede Indtrykket
af dette; men naar Bjergene indhylledes af Skyer,
stod Kastellet aldeles prægtigt mod den graalige
Baggrund, saa det i ét Øjeblik syntes imponerende,
i et andet forholdsvis ringe. Under Broen styrtede
Bjergstrømmen sig brusende i al sin Morgenfriskhed. Vi
talte om de Stykker af Gluck, Georges havde spillet
for mig, og om Berlioz’s Sym-phortie fantastique,
som han elsker saa højt, især om dens første Del,
som i Programmet har Titlen: Reveries, Passions. Det
faldt os begge samtidigt ind, at den som skrevet 1828
øjensynligt var komponeret under det første Indtryk
af den engelske Skuespillerinde Miss Smithson, som
det tilsidst lykkedes Berlioz at gøre sig bemærket
af, og som blev hans Hustru. Thi det var i 1827,
at de engelske Skuespillere gæstede Paris. Berlioz
har i dette første Afsnits Allegro villet male ikke
blot Elskovens pludselige Frembryden i et Hjerte,
men den Elskede selv gennem et sjæl-fuldt Tema, der
hyppigt vender tilbage. Han har ment, at det ved sine
Konturers Ynde kunde fremkalde Billedet af en yndig
Pige; ved sine Rytmers Elegance, sin Tonefølges Renhed
give en Forestilling om hendes Gang og Stemme. Han
har havt Uret heri; thi ikke Kvinden alene besidder
disse Egenskaber, og Melodien udskiller sig ikke saa
stærkt fra de andre Melodier i Symfonien og glimrer
ikke saa afgørende blandt dem, som den Elskede i
Berlioz’s Øjne har skilt sig ud fra den hele Verden,
overstraalende Alt. Derimod er det klart, at Musiken
her kan give og giver Noget, som den bildende Kunst
ikke formaar. Maleren og Billedhuggeren kan fremstille
en skøn Kvindes Billed med Troskab og dog forædlet,
men kan de gengive den ubeskrivelige Tiltrækning,
hun havde for sin Elsker? Tizian’s Bella donna,
Raffaels La Fornarina, Andrea del Sarto’s og Rubens’
Hustruer er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
