Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Venedig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
$0
Venedig
mens en begyndende Maanes fine Segl viste sig ude
i Lagunernes Horisont. Hvilken Selskabssal denne
Plads! Dette er ikke’Brolægning, men det blanke
Marmorgulv. Her er ingen Vogne, ingen Heste,
intet Vandspring, intet Støv, Intet, som pletter
Flisegulvets Renhed, og saa rundt om: denne uhyre
Firkant af Bygningskunst, hvis Skønhed vel er en
anden, men ingen ringere end det gamle Roms. I Rom
vader vi mellem Stumper og Brokker og stræber ved
Hjælp af Indbildningskraften at genopføre Oldtidens
Pragt. Her lever Renæssancetidens Pragt som et Hele.
Af Alt, hvad Italien har at byde paa, er dette maaske
det Eneste, der overgaar, hvad en Drengs Drømme kan
foregøgle ham af jordisk Skønhed. Naar Drengen er
bleven Mand og staar her paa Piazzettaen, lærer han,
at han i sine Drømme har vist sig som en daarlig Poet,
og hans Barndomsfantasi nødes ti! dybt og saligt at
ydmyge sig under de store Mesteres, som byggede denne
forbausende Samling af Underværker. Ud mod Havet de
to verdenskendte mægtige Søjler af sleben Granit med
Marcusløven og St. Theodor. Tilhøjre Dogepaladsets
vestre Facade, tilvenstre Biblioteket, der er,
hvad det gælder for at være, Italiens skønneste
Bygning. Det minder noget om Stilen i Palazzo Farnese
i’Rom. Indtrykket er: ædel Styrke, rolig Herlighed,
Pragt uden Yppighed, let, stolt Dejlighed uden
Strenghed og uden overdaadig Udsmykning.
Overfor ligger Dogepaladset. Biblioteket siger til
sin gigantiske Genbo: «Hvad er du for et besynderligt
og uædelt Væsen, du græsk-gotisk-mauriske Bastard?>
Men Paladset svarer: «Jeg er Alt i Et: Jeg er Vælden,
mægtig, urokkelig, ærværdig - Jeg er Skønheden,
glimrende, broget, udklippet – Jeg er Særheden og
Lunet; thi jeg lægger det Massive paa det Gennembrudte
og gør min aabne Søjlegang saa stærk, at den, sikkert
som Atlas bar Verden, bærer den massive mauriske
Mur. Den nye Tids største Aander har taget mig til
Mønster; Goethe har dannet sig efter mig. Min første
Etage, den med Søjlerækken, svarer til Ifigenia
og de romerske Elegier, min anden, den gotiske med
Spidsbuerne, svarer til Gotz og Faust, mit tredje,
om Østerland mindende Stokværk er hvad Dtwan er i
Goethes Livsværk. Intet kan i regelfri, lovbunden
Trolddomskunst maale sig med min Arkitektur.>
Men der er Opløb paa Piazzettaen. Hvad var det? En
fuld Mand forgreb sig paa en Municipalgardist, der
med stor Sindsro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
