- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
81

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Venedig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Venedig
81

tog ham i Nakken og kylede ham ud i Vandet. Det
udsætter man sig for, naar man vil slaas i
Venedig. Det saa højt komisk ud, især ved den
Færdighed, hvormed det gjordes.

Fra de tre Sider er Marmorpladsen omgivet af
et Flamme-skær; Buegangene Straaler; alle de
første Magasiner og Kafeer ligger her blussende
af Gasflammer. Og Rummet er fuldt af Spaserende. I
Midten staar om en høj Kandelaber et Musikkorps og
hele Pladsen genlyder.

Foran San Marco hæver sig i Skumringen de tre
taarnhøje røde Mastetræer paa deres Broncefodstykker,
og de uhyre Flag, der naaer fra Toppen ned til Foden,
store som et Hus i Kjøbenhavn, breder sig langsomt ud
fra dem. De gamle forskelligt farvede Søjleknipper
paa San Marcos Facade klynger sig sammen og stiger
op paa Hovedet af hinanden, hvor Muren springer
frem. Kirken viger .tilbage som i uhyre Nicher,
og over hver Niche-Port et Stykke indre Kugleflade
af skinnende Guldmosaik med Mosaikfigurer i røde og
andre stærkt farvede Drapperier.

Langsomt bevæger i den tætte Trængsel de hvidklædte
Kvinder med deres Ledsagere sig frem og tilbage,
og Flokkene brydes, idet de skyder sig igennem
hverandre. Der er en Duft af Vellugt fra alle disse
Toiletter. Det er hedt. Men den friske Brise fra
Havet svaler, saa svag og mild den end er, dog
Luften. Stort mere end halvpaaklædte er disse unge
Kvinder ikke. Alle har de imidlertid over Hals,
Skuldre og Arme et gennemsigtigt hvidt Flor. En
Nordbo finder let de bekendte Vers af Alfred de Musset
urimelige: «Har du i Barcelona set en Andalusierinde
med solbrændt Barm? det er min Elskede osv.» Thi det
er dog underligt at spørge Andre, om de har set Ens
Kærestes brune Bryst, Den, der har levet i Venedig
ved Sommertid, forstaar, at man kan kende en fremmed
Dames Legemsfarve uden at kende hende anderledes end
fra Gaden.

Disse Kvinder i de hvide Kjoler, med den lille
Knipling over Haaret, er næsten alle gifte;
men godt gifte er de sjældent. Regelmæssigt dette
Skue: Manden kommer med sin Kone, hun er 20-24 Aar,
dejlig som Venus eller Eva. Han ser lidt gnaven ud,
er fordetmeste noget skaldet, Udtrykket i hans Ansigt
er spidsborgerligt. En anden Herre er med i Følge,
og paa ham ødsler Fruen sin Elskværdighed. Han er
30-34 Aar, hans Skæg er omhyggeligt plejet, hans
sorte Øjne skinner. Naar Blomsterpigerne kommer,
giver de først til den unge Dame, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free