Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Venedig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Venedig
Halvdel er endnu mere fuldendt. Apostle, Disciple
udbryder i Henrykkelse over Miraklet. Et stort
Begejstringspust farer gennem deres Sjæle; de hæver
Armene, forbauses, bevæges og lever det levende
Liv. Deres Drapperier slaar rundt ved Bevægelsen,
og disse mægtigt højrøde, sværmerisk grønne Dragter
bryder od i en Lys- og Farve-Hymne, i et jublende,
tusindfoldigt Hosianna i det Høje evindeligt! -
til du holder dig for Øjnene og siger som Valborg:
Nu vil jeg ikke se mere, nu glemmer jeg det aldrig. -
Disse Vægge, disse Lærreder, det er Venedigs sande
Literatur, Byens talende Minder
Sejler man tilbage gennem Byen, saa ser man alle
Gader fulde af nøgne Svømmere. De plasker om og
sidder paa Husenes Marmortrapper, kun iførte lette
Svømmebukser. De unge Piger staar i Vinduerne og
gestikulerer med de skønne Arme, om hvilke Armbaandene
rasler, ned til de paa Trapperne siddende Kavalerer,
hvem Klædedragten ikke trykker. Langs alle Gondoler
ses Svømmende. De unge Englænderinder lader som
om de i deres Fortvivlelse ikke véd, hvor de skal
gøre af deres Øjne. Hvor skal de se hen? Oppe i
Luften er det eneste Sted, hvor der ingen nøgne
Mandfolk skimtes. En ung Pige, der gifter sig her,
køber sandelig ikke Katten i Sækken; thi samme Sæk
afføres saa hyppigt og saa offenligt, at hun altid
kan forvisse sig om hvad der stikker i den. At
alle Gader i denne By ved Sommertid er fulde af
nøgne Mennesker, maa nødvendigvis have virket Ikke
lidet til at Venedigs Rolle i Malerkunsten blev den
fuldendte Fremstilling af den menneskelige Huds Lød
i de skiftende Belysninger.
Den fuldkomne Lykkes Tilstand er den, som den unge
Italiener føler, der selvanden sejler i en fin Gondol
fra Pia-zettaen til San Giorgio maggiore. Himlen
er klarere end et Spejl, Solen Straaler og varmer
ligetil Marven uden dog at hede. De sidste Ytringer
af en forelsket, Samtale synger og genklinger i hans
Sjæl, Vandet skvulper mildt, Venedig ligger for ham
og om ham, og Baadens Bevægelser er mere indsmigrende
for Nerverne end den sødeste Musik. Lidt efter lidt
fornemmer han en Henrykkelse saa stærk og dyb, at
alle hans Nerver flere Timer derefter endnu vil dirre
af den. Det er ham, som aandede han Gudernes Æter,
en Slags finere, mere styrkende Luft. Uvilkaarligt
holder han sig rankere end ellers. Alt om ham er saa
utroligt smukt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
