Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Venedig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Venedig
83
de strækker sig tilbage i deres Selvejer-Gondoler og
langsomt - langsomt bevæger Viften.
Sejler man næste Morgen over til Akademiet, lærer
man en Overraskelse af anden Art at kende. Jeg gøs,
da jeg første Gang saa disse Sale aabne sig for mig,
en efter den anden, uhyre, bedækkede fra øverst
til nederst med Bellini’er, Tizianer, Veroneser,
Tintorettoer: Alt dette er til, findes her, er mit!
Ja først dette er Venedig. Her bor den Menneskesværm,
som byggede denne By og udgjorde dens Glans, som
førte dens Krige, vandt dens Sejre, styrede den
i Krig og Fred og gjorde dens Navn udødeligt i
Verdenshistorien. Thi saa ejendommeligt Skuet var
iaftes,, det er ikke hine Dragter, hverken Frakkerne
af Klæde eller Kjolerne af Flor, der passer til
disse Paladser og Gondoler. Det er det sekstende
Aarhundredes overdaadige Verden af Atlask: Brokade
om Vinteren, den nøgne Hud om Sommeren, Atlask begge
Dele. Her er Venedigs sande Befolkning.
Det er de italienske Stæders fælles Ejendommelighed,
at de ikke (som Dresden f. Eks.) indeholder et Hus
med Kunstværker, men selv er et Kunstværk; Venedigs
Særkende er det, at end ikke Samlingen i dets
Akademi har en samtnensanket Kunst: Venedigs egen
Billedverden er nok til at udgøre en Samling. Det
er ganske i Stil hermed, at Dogepaiadset ikke (som
alle Italiens andre Raadhuse) indeholder Scener af
andre Stæders Historie, end ikke af den romerske,
men udelukkende af Venedigs. Venedig trænger ikke
til Rom; det er selv et Rom.
Et Billede overvælder. Det er Tizians Madonnas
Himmelfart, om hvilket Stik og Fotografier ikke
giver nogen Forestilling. Det er en Komposition,
hvis Farvevirkning kan sammenlignes med den Virkuing,
som et Orkester paa flere hundrede Musikere vilde
gøre, ifald de kunde spille saaledes, at ingen Finhed
gik tabt og ingen Sammensmeltning fattedes. Det er
malt med et i menneskelig og kunstnerisk Henseende
uskyldigt Sind. Den unge Pige stiger rørt og alvorlig
mod Himlen paa Skyer, der bærende hæver sig. Hundreder
af guldhudede nøgne Drenge med Vinger jubler omkring
hende. Faderguden, en henrivende Skikkelse, viser
sig i Skyerne, bøjer sig frem, synlig til Beltet, og
udbreder svævende sine Arme for at modtage hende. Hans
Skæg er hvidt, men hans Haar endnu mørkt; det er en
Mand, halvt ung, halvt ældet af Alvor, en Fader, der
modtåger en elsket, længe savnet, beundringsværdig
Datter. Billedets nedre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
