- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
116

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Giovanni Verga

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GIOVANNI VERGA

(1899)

Naar i Italien en Museumsembedsmand forsættes til
Syracusa eller en Universitetslærer til Palermo,
betragter hans Kammerater blandt Fastlandsitalienerne
det, som sendtes han i Forvisning. For Flertallet
iblandt dem er Sicilien Verdens Ende, et ubeboeligt
Land. Man træffer i Neapel selv Hertuginder, der
aldrig har betraadt Siciliens Grund. Og dog er
Øen, denne vældige Trekant, de Gamles Trinakria,
maaske Italiens ejendommeligste Parti. Dens Natur
er mægtig, vild og blid, højst forskelligartet paa
de forskellige Steder; dens historiske Monumenter
anderledes artede end det øvrige Italiens, græske,
arabiske, normanniske; dens stærkt blandede Befolkning
sammensmeltet til et Hele, i Dyder og Laster ulig
Kongeriget Neapels, og dens Sæder særegne som de
udvikler sig paa en Ø. Dens Byer dels Saadanne, der
kalder en hel Verden af fjerne historiske Minder frem
for Ens Erindring, som Girgenti eller Syracusa, dels
helt moderne Hovedstæder, som ligger der i Duften af
deres Havers underfulde Planter, livlige og virksomme
Morgen og Aften, om Middagen dovent gennembagte af
Sydens Sol.

Sicilien, den saa fattige og mishandlede Ø, hvis
Landbefolkning lider alle Sultens og Nødens Kvaler,
var i Oldtiden et af Europas rigeste Lande, store og
undertiden gode Tvangsherskeres Krongods, et Hjem for
Tænkere og Digtere. Her har Platon drømt og tænkt,
her skrev Teokritos sine Idyller, disse Digte,
der tit indeholder forbausende virkelighedstro og
lunerige Skildringer af Folkelivet paa Øen i hans
Tid. En umaadelig Folkevise- og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free