Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Giovanni Verga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Giovanni Verga
117
Folkesagnsliteratur har indtil den Dag idag vidnet
om Befolkningens frugtbare Indbildningskraft. Endnu i
vore Dage indtager Sicilien ved sine Universiteter og
sin Bogavl en fremragende Plads i Italiens aandelige
Liv. Alene i Catania lever to af de betydeligste
Repræsentanter for Italiens fremskredne Literatur,
Rapisardi og Verga.
Faa en dejlig Aprildag ifjor lærte jeg Giovanni Verga
at kende. Efter om Morgenen at have foretaget den
korte Rejse fra Taormina til Catania, hvor jeg var
anbefalet og ventet, havde jeg lige faaet gjort en
Smule Toilette og i Hotellets Restaurant bestilt min
Frokost, da der allerede meldtes Besøg til mig. En
ung Professor i Literaturhistorie, Albino Zenatti,
traadte ind. Neppe havde jeg bedt ham tage Plads,
før endnu en Gæst indfandt sig. Det var den unge
Hertug Imbert, en lyrisk Digter af Rang, der,
idet han hilste paa den tidligere Ankomne, smilende
forestillede sig med Ordene: Ogsaa jeg er Professore
(Lærer). Han havde neppe sat sig, før Opvarteren til
min Forundring meldte endnu et tredje Besøg og aabnede
Døren for en meget smuk, høj Mand med rank Holdning,
mørke Øjne og hvidt tætklippet Haar. I den Tro, at
jeg allerede havde to Universitetsprofessorer ved mit
Bord, sagde jeg spøgende til den Indtrædende: «Uden
Tvivl endnu en Professor?* - «Jeg er ikke Pro-fessor»,
svarte den Fremmede, «jeg er Verga.»
Det var mig en stor Glæde at se ham. Jeg havde
saa nylig med Beundring læst Noveller og Romaner
af ham. - Da Herr rerne tog en Vogn og kørte ud
med mig for at vise mig deres By og dens Omegn,
spaserede vi længe i den smukke offenlige Have,
hvor der nær Indgangen hæver sig en Høj, paa hvilken
Bellims Navn, en Lyra og hans berømteste Melodier
i Nodeskrift vokser i Blomster mod en ensfarvet
Blomsterbaggrund. Haven beherskes af en anden Høj,
hvor Musiken om Eftermiddagen spiller, og hvorfra
man har en dejlig Udsigt over det omliggende Landskab
med Etnas Kæmpelegem i Horisonten.
Vergas Skikkelse med dens stilfulde Holdning og den
varme, dæmpede Stemme passede smukt til Luftens milde
Lunhed, det sicilianske Planteliv og denne Natur ved
Etnas Fod, som han saa tit har beskrevet.
Vi kørte til Ruinerne af det antike Teater og vandrede
rundt i dets dækkede Gange under Jorden. Det slog mig,
at Verga skønt barnefødt her i Catania, ikke havde
set dette Teater uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
