Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Frankrig - I. Indtryk fra Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Paris
147
Men der er Steder, hvor det ligefuldt er som om et
Pust af Frankrigs inderste Liv slog En i Møde fra
Omgivelserne. Man behøver ikke at gaa til Versailles,
hvis Sale og hvis Park formeligt fortæller Historie
og tilmed staar som Virkeligheds-Dekorationer til
det garn melfranske højtidelige Drama. Der er talende
Stene nok i Hovedstaden selv.
Et af de Steder i denne By, hvor den Rejsende gerne
søger hen for at holde sin Andagt, er de romerske
Thermer, der ligger tæt op ad elier rettere ind under
Hotel de Cluny. I dette mægtige, endnu velbevarede Rum
blev i Aaret 360 Julianus Apostata udraabt til Kejser
af sine Soldater. Her staar endnu disse høje stolte
Mure og en Statue af ham som Stedets Skytsaand,
ingen fin Statue men en tilstrækkeligt god til
at forstærke den Stemning, Omgivelserne meddeler
ethvert paavirkeligt Sind. I de Indskrifter, der
findes paa Oldtidsmindesmærker rundt om i denne Hal
lever Paris’s gamle Navn Lutetia endnu. Det berører
En underligt, at denne By, der med det øvrige Gallien
først er-obredes af Cæsar og gennem* ham fik det
latinske Stempel, Klarhedens og den lysende Ordens,
paatrykt sit urolige, omskiftelige, keltiske Væsen -
blev Fødestedet for Julians kortvarige, men glimrende
og tankevækkende Herredømme. Noget af Cæsars Geni
genfødtes her i Napoleon I, noget af Julians i
Voltaire, der jo ogsaa endnu i sit sidste Leveaar
haabede, at der vilde levnes ham Tid og Kraft til at
faa Romeren besunget.
Og som det hedenske Frankrig lever her, saaledes
møder der En i Notre Dame og Sainte-Chapelle, i denne
skønne gotiske Stil, som Frankrig opfandt, det første
middelalderlige Udtryk for hint afgjort aandsdyrkende
Frankrig, saa modsat den blodrige Luthers Tyskland,
der i Religionen har avlet Jansenisternes strenge
Sekt, Trappisternes frygtelige Klosterbroderskab,
Pascals ophøjede Galskab, Rancé’s Forsagelse og barske
Huguenotters Alvor, i Filosofien de tanketroende,
Erfaringen vragende Tænkere Descartes og Malebranche,
i Kunsten Klostermaleren Lesueur, i Poesien Corneille,
Pligtens og Viljens Digter.
En af sine første Aftener søger den Fremmede til
Théåtre fran^ais’ Foyer. Ogsaa her er et aandeligt
Midtpunkt i Paris. Her aabenbarer Voltairestatuen
af Houdon, vistnok Verdens ud-tryksfuldeste
Portrætstatue, En paany en hel Gruppe franske
Nationalegenskaber. Alt hvad den franske Folkeaand
gemmer af Esprit, af den Viddets Aand, der er Ild,
guddommelig Kløgt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
