Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Frankrig - I. Indtryk fra Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 Indtryk
fra Paris
djævelsk Satire, høj Overlegenhed og dyb
Skalkagtighed, alt dette samlet i tindrende Liv
fra to smaa gnistrende Øjne slaar En i Møde her,
lyser f Smilet, dirrer i hver Ansigtsfiber og i den
nervøse Haand, der ankrer sig om Stolelænen. Kong
Voltaire! som Årsene Houssaye har kaldt ham.
Kun et Folk, der ejer sig selv som sin egen Herre,
kunde opstille den Statue her, kun et Folk med
Storsyn, ikke smaaligt nøjeregnende. Voltaire var
jo ikke blot Dødsfjende af den Kirke, der endnu for
Flertallet af Frankrigs Beboere er hellig, men han
har skrevet ikke faa stærkt anstødelige Poesier;
han har forgrebet sig ret grimt paa Frankrigs
nationale Heltinde, og han var overhovedet i Ordets
moderne Mening lidet fædrelandssindet. Han skriver
til Frederik den Anden: «Jeg skælver overfor
Deres Majestæt som vore Regimenter skælvede ved
Rossbach*. Og dog troner han her. Man tænke sig til
Sammenligning Byrons Minde saaledes hyldet i England
eller Heines saaledes fejret i Tyskland! Enhver véd,
at Byrons Statue endnu bestandig er udelukket fra
Westminster-Abbediets Digterhjørne, og Alle husker
det kun faa Aar gamle Forbud mod at opstille et
beskedent Mindesmærke for Heine endog blot i den
Smule Provinsby, hvor han er født.
Ikke mindre højt end her taler Stenen, naar man staar
overfor Triumfbuen paa FEtoile. Den har for mig
den personlige Mærkelighed, at den, da jeg første
Gang saa den, ganske overtraf det Fantasibillede,
jeg forud havde gjort mig af den. Alt andet har
været mindre, endog Montblanc. Det havde maaske til
Dels en udvortes Aarsag. Fra min tidligste Barndom
af havde jeg i mine Forældres Dagligstue havt
Vendomesøjlen, Triumfbuen og Julisøjlen for Øje i
massivt Bronce. Triumfbuen var saa tung, at jeg som
Barn ikke kunde løfte den, men den var i Gengivelsen
mindre høj end Vendomesøjlen. Jeg nærede den naturlige
Forestilling, at den ogsaa i Virkeligheden var mindre
høj og anselig end den. En af de første Dage, jeg i
Aaret 1866 opholdt mig i Paris, havde jeg nu netop
betragtet Vendomesøjlen, da jeg, efter at have gaaet
nogle Skridt, skimtede Triumfbuen. Den syntes nær,
og jeg gik for at tage den i Øjesyn; men skønt jeg
i et Kvarterstid eller mere saa den lige for mig,
syntes den stadigt lige langt borte. Da gik dens
Storhed op for mig.
Kommer man fra Byen og gaar ganske nær ind under
Triumfbuen, saa har man paa sin højre Haand Rude’s
Marseil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
