Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Tyskland - II. Bad Elster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 Bad
Elster
Oberster. Man havde ikke betænkt, at disse Officerer,
der alle var blevne forfremmede i Krig, endnu var
unge Mænd, og han blev enstemmig frikendt. Saa var der
intet andet tilbage at gøre end ad «Forvaltningsyejen»
at sende ham bort paa tolv Aar. Seks Rubler om
Maaneden er, hvad Regeringen giver en Forvist at leve
af; noget mere faar-han, ifald han har Familie. Denne
Mand havde Hustru og Datter. Hustruen døde snart;
sin Datter kunde han ikke beholde hos sig længere end
til hun var 7-8 Aar; hun maatte sendes til Petersborg
for at lære noget. Saa blev han ene tilbage. - Nu er
han i sin Alder Journalist til 5 Kopek Linjen ved et
Blad, som han og nogle Venner har grundet ifjor og
som til deres Glæde allerede har 5000 Holdere. Der er
imidlertid adskillige Mangler ved hans Stilling. Den
Mand, der ejer Bladet, pønser paa, at sælge det
til en konservativ Udgiver, har allerede afskediget
flere af Bladets Grundlæggere og vil efterhaanden
afskedige dem alle; thi Bladets Tilværelse er nu
altfor truet; for en uforsigtig Artikel straffes det
efter Forgodtbefindende med Forbud af Salg eller
med Standsning i fire Uger eller Lignende. Der er
meget faa Lande, hvor Stillingen som Modstander af
Magthaverne er misundelsesværdig; Rusland hører ikke
til dem. - Havde denne Mand ikke i sin Velmagts Dage
sikret sin Datter en god aarlig Rente, havde de ikke
kunnet gøre Rejsen hertil.
Damen dér med det smukke, glansfulde, kastanjebrune
Haar, de stærkt tindrende lyse Øjne og den fyrstelige
Gang, er en Landsmandinde af de tre gamle skæggede
Herrer. Hun er kommen hertil fra sit Gods, langt
borte fra. Det ligger nær Orenburg ved den sibiriske
Grænse, hinsides Jernbanelinjens Ophør. Man bruger
sjrv Dage og Nætter for fra Riga af, med Jernbane,
med Volgadamperne, atter med Jernbane og tilsidst
med Vogn at naa dertil. Hun beskriver Ensomheden
derude i Stepperne, en Ensomhed, man i Europa neppe
kan forestille sig. Og hun beskriver sit Liv i de
sidste Aar, da paa én Gang Hungersnøden, Kolera og
talrige Farsoter rasede, og hun hver Morgen fandt
en tresindstyve syge eller forsmægtende Stakler
opstillede for at vente paa hende og modtage de
Raad eller Lægemidler, hun som nogenlunde sagkyndig
kunde give. Hun skildrer Bøndernes Vantro og deres
Fortvivlelse, naar hun forklarede dem at hun overfor
det eller det Tilfælde var ganske magtesløs. De blev
ikke trætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>