Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Belgien - III. Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Belgien
Alvor hår villet sætte det saa langt ringere Modstykke
Korsets Oprejselse. Hvilken Vælde og Sandhed i dette
evige Værk! Og her, næsten alene her, er Rubens øm, ja
nænsom i sin Vælde. Hvor naturlig er ikke Bevægelsen
hos den, som med Munden fastholder Lagenet, hvori
Liget sænkes; hvor kærlig Maaden, hvorpaa Disciplene
griber det synkende Legem; hvor talende den Holdning,
med hvilken Magdalena ømt griber om Benet med den
Saarede, blaalige, gennemborede Fod, der næsten
kælent strejfer hendes nøgne Skulder! Hele Rubens’
saa sjældent fremtrædende, flygtige Følsomhed er i
denne umærkelige Berøring, der siger meget, dog ikke
for meget, og rører Beskuerens Sind.
Og selve Midtergruppen er paa Grund af Æmnets Natur
endda ikke saa frisk, saa foraarsskøn, saa lysende
af Sundhedens Dejlighed som venstre Sidefløj, den
frugtsommelige Marias Besøg hos Elisabeth - en Fest
for Øjet.
Rubens er et Udtryk for Flanderns rige Jordsmon og
for det varmblodige flamske Folk, saa handlingskært,
saa arbejd somt og saa kunstnerisk anlagt, han,
Dramatikeren som Kolorist. Naar man er ung og
har sin Glæde ved Alt, hvad der er farverigt
og kødeligt sundt, flyver Ens Beundring ham i
Møde; han overvælder ved sit Overskud af Kraft,
sin Farvepragt i Storm. Senere vedligeholder vel
Beundringen sig; men han er ikke af dem, man kommer
til ret at elske. Han var en stor Mester uden at være
et stort Hjerte. Han har Kunstaand, Forstand, Geni,
Virtuositet, indtrængende Opfattelse og flersidig
Opfindsomhed; men han har ikke Nerver, og man bør
ikke søge Følelse hos ham. Man overraskes da des
glædeligere, naar man hos ham finder Følelsen, ægte
og rig, som i Nedtageisen af Korset^ dette Vidunder,
af hvis Rang Jorden ikke har mange Gange syv.
Sproget i Antwerpen er saa overvejende Flamsk, at
man, hvor mange Folk er samlede, næsten ikke hører
et fransk Ord. Forstadsbefolkningen taler dog ikke
Flamsk men Antwerpensk, en ildeklingende Mundart.
Antwerpen er Hovedsædet for Flamingant’ernes sproglige
og literære Bestræbelser; her foregaar dels højlydt,
dels i det Stille, en Kamp for at vinde frem og skyde
Franskheden til Side, og Syd-Nederlænderne har smaa
og kæmpende Folkeslags Velvilje for den Fremmede,
der lærer deres Sprog og gerne læser deres Bøger.
Selve det saakaldte Flamske er i Grunden kun et
Særmaal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
