Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Belgien - III. Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. Belgien
225
man med Magt vil gøre til Skriftsprog; i Brabant
allerede tales et anden Særmaal, længere mod Øst
endnu et andet. Modstandernes Indvendinger er derfor
af lignende Art som de, der gøres mod Landsmaalet i
Norge. Kun er der det at mærke, at et Skriftsprog jo
altid opstaar ved, at ét Maalføre gør sig gældende paa
de andres Bekostning; det saas i Tyskland, da Luther
gjorde den styggeste tyske Mundart, den sachsiske,
til Skriftsprog for hele det tyske Folk.
Den flamske Bevægelse har sine Overbeviste, sine
Troende, sine Begejstrede og sine Fanatikere. Den
er saa naturlig og berettiget, at den maa have en
Fremtid for sig, men dens Nutid er ikke glimrende;
for Øjeblikket er den nærmest i Stilstand.
For denne Bevægelses Bærere staar Revolutionen 1830,
der skabte Belgien, som en Dumhed og en Ulykke. Det
var en Revolution, som ganske vist var fremkaldt
ved en Række ukloge og udæskende Handlinger fra
den nederlandske Regerings Side, men til hvis
Iværksættelse franske Ophidselser og engelske Penge
var yderst virksomme. I høj Grad medvirkende til
at fremkalde den var den katolske Gejstligheds
Had til det kirkefjendske Holland og fremmede
Stormagters Uvilje mod i Nederlandene at maatte se
en nogenlunde stor samlet Magt. I sit Væsen var det
en rent teologisk Revolution mod Frisindet, ganske
som den, Belgien i forrige Aarhundrede havde gjort
mod Kejser Joseph II, da han forsøgte Reformer. Den
udførtes under præstelig Ledelse, og det blev fransk
Egennytte og engelsk Skinsyge paa Nederlandene,
som høstede Frugterne af den.
At alle Venner af de flamske Bestræbelser dybt
beklager denne Revolution, er da let at begribe;
disse Mænd ser endnu den Dag idag med Vemod, at man i
Holland fra hin Tid af bevarer et vist Nag til Belgien
og end ikke betragter de flamsk Talende og Skrivende
som Brødre og Jævnbyrdige. Men mere betegnende er det,
at selv blandt Walloner er Tonen den at bedømme den
Revolution, hvilken Belgien skylder sin Uafhængighed,
som et taabeligt og skadeligt Foretagende. Den
skaffede Belgierne Brabangonne’n til Nationalsang,
denne flove Vise paa en flov Melodi, lavet af en
Skuespiller ved det franske Teater i Bryssel, en Sang,
som ingen Flamingant nogensinde tager i sin Mund. Nej,
kommer Flaminganterne i Humør, saa synger de enten
den (iøvrigt aldeles lige saa slette) nederlandske
Nationalsang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
