Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Belgien - III. Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Belgien
fra 1814 Wien Neerlandsch bloed dooer de aadren vloeit
eller Gueu-zernes gamle Stridssang fra 1570 Helpt nu
u zelf eller den naive
transvaalske Folkesang fra 1830:
Di vierkleur van ons dierbaar land, Di waai weer o’er
Transvaal,
skrevet i en Art rørende hollandsk Negersprog
uden Bøjningsformer.
Hvad disse Mænd vil, det er da simpelthen at holde
deres Sprog i Hævd, bringe det til Ære, vedligeholde
eller skabe Forbindelser med deres Sprogfælier i
Holland; thi Forskellen mellem Flamsk og Hollandsk er
ikke mere betydende end den mellem Norsk og Dansk,
naar det tales. Medens fra norsk Side al sproglig
Stræben gaar i Retningen fra Danmark, har man fra
flamsk Side i Retskrivningen bragt Overensstemmelse
med Holland til Veje.
De Ypperste af Flaminganterne er begejstrede,
veltalende Mænd. De er stolte af deres Folkestamme,
deres Land, deres Kunst. De lider under det franske
Sprogs Overherredømme og nærer en sværmerisk Kærlighed
til deres eget Tungemaal.
Blandt de mest fremragende af Antwerpens Flaminganfer
er at nævne den elskværdige Rosseels, den flamske
Bevægelses Patriark, en gammel hvidhaaret Poet
og Fortæller, der er endt som Direktør for Museet
Plantin-Moretus, dernæst Kunsthistorikeren Max Rooses,
Konservator ved det samme smukke og lærerige Museum,
der er samlet i selve den Bygning, som den berømte
Bogtrykker Ghristophe Plantin, hans Svigersøn
Jean Moretus og dennes Efterkommere har beboet fra
1576-1876. Det er en virkelig Skat af Kunstsager
og historiske Mindesmærker, som disse Mænd dagligt
har for Øje. Man kommer i Stemning blot man staar i
Bygningens Gaard og ser ind i disse af slanke Søjler
baarne Buegange, hvorpaa Museet hviler med sine
gamle røde Mure helt overgroede af Slynggrønt og sine
Vinduer med de smaa blyindfattede Ruder helt omgroede
deraf. Og det Indre er et sandt lille Rosenborg for
første Rangs Haandværk og Kunst af høj Rang.
Alexander Kielland, der i sin morsomme og
ejendommelige Bog Mennesker og Dyr har omtalt Museet,
har ikke v|st det Bogtrykker-Dynasti, der grundede
det, Retfærdighed. Han har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
