- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
298

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Østerrig - III. Abbazia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

298
Østerrig

nogen anden Kvinde. Før den Tid havde jeg Kvinder
nok. Jeg vil ikke prale, men De forstaar, en ung
Officer, der ser taalelig godt ud, er af god Familie,
har en køn Uniform, han kan have en Kvinde for hver
Finger. Men i al den Tid har ingen været til for mig
uden hun. Jeg giver tre smukke Kvinder for at have
Lov til at indaande Duften af hendes Kjole, naar hun
gaar forbi. Og nu er Alt ude. Det er gaaet tilbage med
hendes Formuesomstændigheder, og hun vil gifte sig
paany. Dertil er jeg hende for ung; jeg kan ikke en
Gang stille de 24,000 Gylden Sikkerhed, som kræves af
en Løjtnant, der vil gifte sig, mindre give hende de
60,000 Gylden om Aaret, hun behøver. Har De lagt Mærke
til den Ungarer med det sorte Kindskæg, som spiser ved
samme Bord som hun? Det er hendes Udkaarne; Knarken
er rig, og for hans Skyld forsmaar hun mig og lader,
som hun neppe kender mig mere. Men jeg kan ikke slippe
hende, hvor ond hun end er imod mig. Hendes Gamle maa
tilbage til Budapest for at passe sin Forretning,
og jeg bliver her, hvor længe det end skal være,
saa længe hun er her; jeg maa tale med hende og se
at -» Han afbrød sig. Der nærmede sig Skridt. Et
Øjeblik efter strøg et Par, dæmpet samtalende, os
forbi uden et Blik til Bænken, hvor vi sad. Damen,
som var os nærmest, havde den sikre, rytmiske Gang,
som er ejendommelig for udmærket byggede Kvinder. En
fin, gennemtrængende Duft fra hendes Dragt naaede os.

Den stakkels Fyr blev siddende stum, uden en
Bevægelse. Indtrykket af hans hede Lidenskab smeltede
sammen med det af den varme, mørke, krydrede Luft,
ligesom Indtrykket af Rytmen i hendes Gang smeltede
sammen med det af Rytmen i Adriaterhavets Slag mod
Stranden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free