Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - I. Jobs Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348 Jobs
Bog
blevet Verdens Hovedstad, er den højeste Belønning,
Israel kan forestille sig for sine Blodvidner. Egenlig
Udødelighed har det gamle Israel aldrig svunget sig
op til Troen paa. Den vilde efter dets Forestilling
have udslettet den dybe, grænseløse Forskel mellem
Gud og Menneske.
Skønt Jobs Bog ikke lader sig forstaa uden det
Forspil og den Slutning, som nu findes, er det
uvist, om disse oprindeligt er af samme Haand som
Samtalerne. Selv bortset fra, at Guds-navnet i
Prosarammen er forskelligt, staar denne nemlig i
paafaldende daarlig Overensstemmelse med Digtningen
paa Vers. Dialogen indlader sig aldrig ligefrem paa
de Forhold, Rammen meddeler.
Et Hovedpunkt i Jobs Historie er hans Sygdom. Men
imellem Job og hans Venner hentydes der kun sjældent
til den, og der findes neppe nogen Hentydning til dens
særlige Natur. I Slutningen er den endda fuldstændigt
glemt; Job burde jo helbredes; men dér er slet ikke
mere Tale om nogen Sygdom.
Et andet Hovedpunkt i Rammen er Jobs Tab af sine
Børn. Men hverken Vennerne eller han selv synes at
vide af dette Tab (5,25. 14,21. 19,17): Der siges
til Job af Elifas: Stød ej Guds Tugtelse bort, og
du vil se dit Afkom formere sig. - Job klager over,
hvorledes Gud knuger og plager Mennesket: Hans Børn
kommer til Ære, og han véd det ikke. - Ja andensteds
taler han endog ikke almindeligt, men personligt,
om Børn: Min Aande er min Hustru modbydelig, og mine
Børn har Afsky for mit Væsen.
Det er overhovedet ikke let at danne
sig en Forestilling om Jobs Tilstand efter
Ulykkerne. Undertiden (16, 8) tales der, som var han
forfulgt af Fjender, hvorom der ellers ingen Antydning
findes: Min Fjende nidstirrer mig, griner ad mig,
slaar mig skændigt paa mine Kinder, ja Fjenderne
samler sig i Masse mod mig. Gud overleverer mig
til de Onde, overgiver mig i Forbryderes Hænder -
Udtryk, der er alt for stærke til at kunne gælde de
irettesættende Venner.
Andensteds atter tales der, som var Job rig endnu:
«Fjern Uretfærdighed fra dine Telte, kast din Skat
paa Jorden og Ofirs Guld ud blandt Bækkens Stene! Lad
den Almægtige være din Skat!» en underlig Formnning
fra Elifas til den ludfattige Job.
Der er ogsaa andre Selvmodsigelser. Medens det i
Almindelighed forudsættes, at Job og hans Familie
lever under Telte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
