- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
390

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - II. Sangenes Sang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

390 Sangenes
Sang

Egenlig sammenlignes Tænderne med snehvide Faar,
der hver bærer Tvillinger, og hvoraf intet er
ufrugtbart. Meningen er, at de er ens i Over-
og Underkæben og fuldtallige. At Kinden bag Sløret
sammenlignes med et overskaaret Granatæble, forklares
ved Slørets ejendommelige Beskaffenhed. Det bestod af
to Stykker, hvoraf det ene skjulte den nedre Del af
Ansigtet og faldt ned paa Brystet, det andet dækkede
Panden og laa tilbage over Baghovedet. Saaledes
blev kun Øjnene og den øverste Del af Kinderne
synlige, og denne kunde rødmusset ligne Snittet af
et Granatæble. At Myrrhabjerget og Vellugtshøjen er
Udtryk for den Elskede, behøver neppe at nævnes.

En noget dunkel Indledning, der begynder: «Kom til
mig fra Libanon, min Brud! kom til mig fra Libanon*,
indeholder nu en Bøn til hende om at se til ham fra
de Bjerge, hvor Løverne bor og Panterne har Huler,
og synes at skulle udtrykke Savnets Kval under
Adskillelsen. Saa anslaas de ømmeste Strenge:

Du har ranet mit Hjerte,

Min Søster, min Brud* Du har ranet mit Hjerte

Med et eneste Blik, Med en af Kæderne,

Der ligger om din Hals.

Hvor dine Kærtegn er liflige,

Min Søster, min Brud! Hvor dine Kærtegn er søde,

Sødere end Vin! Duften af din Vellugt

Er sødere end al anden Duft.

Fra dine Læber, o min Elskede,

Drypper der Honning. Mælk og Honning

Flyder fra din Tunge, Duften af dine Klæder

Er som Libanons Duft.

Og nu begynder han at udtrykke sin Glæde over
hende under Form af en dobbelt Sammenligning. Hun
sammenlignes snart med en Have - for den Vellugts
Skyld, der udstrømmer fra hende - snart med en Kilde
eller lukket Brød, hvad der i det tørre og hede
Palæstina var den dyrebareste Ting, en Haves

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free