Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - IV. Kohélet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kohélet
431
efter fortryder Saadanne Løfter, som de i deres Angst
ubesindigt har aflagt. Det er ikke Umagen værd at
være saa redebon til at love; thi «Gud er i Himlen
og du paa Jorden*. Og de Tosser, der giver Løfter,
og de Tosser, der stadig kommer med deres Offer,
mishager og keder Gud. Gud holder ikke af Tosser. Men
en Tosse er ikke blot den, der gaar fra sit Ord, men
den, der overhovedet gør for meget af sin Fromhed. Alt
for megen Dyd er som alt for megen Visdom og alt for
megen Ivren for Retfærdighed en Smule dum, og den
fører til Intet; den er Forfængelighed saa godt som
Udyden, Ondskaben og Daarskaben. Det Forstandige og
Tilbørlige er at holde Middelvejen mellem alt for
stor Fromhed og alt for stor Verdslighed, at holde
den ene Grundregel fast uden derfor at slippe den
anden ud af sin Haand. Renan har med Rette bemærket,
at skønt Digteren af Job inderst inde er langt mere
religiøs, lader han dog sin Hovedperson føre et langt
dristigere Sprog. Kohélet har ikke den Nerve i sig,
der fører til endog blot forbigaaende Oprør mod en
Gud. Han fremfører som Filosof uden Klageraab, ja
uden Harme, hvad der er vitterligt for Alle men ikke
saaledes udtalt før, og tager sig selv med uskadt
Personlighed ud af de nedslaaende Indtryks Krydsild.
Vistnok er Menneskets Liv kort som Dyrets, og
vistnok raader Uret, hvor Retten skulde herske;
vistnok fylder de Havesyge Jorden med deres Kævl,
og fromme og ufromme Daarer Jorden med deres Støjen;
vistnok behager i Regelen Mand ham saa lidet som
Kvinde. Manden er som Mand egennyttig og raa, Kvinden
des mindre Menneske, jo mere hun er Kvinde. Men dog
er der Oaser i Livets Ørk. Det sømmelige Vellevned er
en Oase. Ingen Forsagen! Spis og drik, nyd Bordets
Glæder! Venskab er en Oase. Bedre er det at være
et Par Venner end at staa ene, og den Snor, der er
spunden af tre Traade, brister ikke let. Kærlighed
er en Oase. Bedst nyder man Udbyttet af sit Arbejde
selvanden med en Kvinde. Sindets ligelige Ro er
en Tilflugt. Overhør din Slaves Srnæden, naar han
skælder! Bedre er en Haand fuld af Fred end begge
Hænder fulde af Møje og Jagt efter Vind. Saaledes
forsoner Kohélet sig med Livet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
