Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - IV. Kohélet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
Kohélet
Replik om Menneskelivets Aldere i Shakespeares Som
Jer behager er Alderdommen kort og knapt betegnet
ved disse Linjer:
Den sidste
af alle disse Scener, den som ender det sære,
indholdsrige Spil, det er den anden Barndomstid, den
rene Glemsel, der mangler Tænder, Øjne, Smag og Alt.
Kohélets Skildring af Alderdommen overtræffer langt
disse Vers; hans Udtryk er i al deres Overlæssethed
med Billeder, som det morer ham at gøre saa
gaadefulde, han kan, yderst dristige, efter moderne
Forestillinger alt for fri.
Stedet lyder i dets Sammenhæng saaledes:
«Lad dit Brød kun fare paa Havet, med Tiden vil du
finde det igen (o: sæt dristigt din Formue paa Spil
paa Sø og salten Vove; med Tiden vil du finde den
forøget derved). Del det i syv, ja i otte Dele (o:
riskér ikke Alt paa én Gang!) thi du kan ikke vide,
hvad Ulykke der kan ramme paa Jorden. Fyldes Skyerne
med Regn, saa vil de lade den strømme ned over Jorden;
og falder et Træ, det være sig imod Syd eller Nord,
saa bliver det liggende, hvor det faldt (o: der er
en Skæbne i Naturen, mod hvilken Forudseenhed intet
hjælper).
Den som stadigt paa Vejret agter, glemmer at saa sin
Sæd. Den, søm bestandig Himlen betragter, glemmer at
høste sit Korn.
«Som du ikke kender Livspustets Vej ind til Fosterets
Knokler i den svangre Kvindes Skød, saaledes kan du
ikke fatte Guds Virken, hvordan han gør Alt.
«Saa’ kun om Morgenen og lad din Haand ikke hvile om
Aftenen; thi du véd ikke, om denne eller hin Sæd vil
faa Vækst, eller om begge er lige gode (o: Frygt ej
at give Livet!).
Lyset er sødt i Vel og Ve,
godt er det for Øjnene Solen at se.
«Men om en Mand end lever mangfoldige Aar, altid i
Glæde, skal han dog betænke, at de mørke Dage kan
komme og kan blive mange. Alt, hvad der kommer,
Forfængelighed!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
